Film

Ny film på vej om Chiles store poet

Gael García Bernal forrest spiller en af politimændene, som skal arrestere Pablo Neruda. (Still fra filmen)

 

Latinamerikas store skuespiller i film om Pablo Nerudas flugt i 1940erne

 

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

 

Man tager Latinamerikas største mandlige skuespiller, en af kontinentets største poeter og en af Chiles store filminstruktører. Det kan næsten ikke gå galt, når filmen ”Neruda” får premiere i 2016.

Mexicaneren Gael García Bernal spiller hovedrollen som politiinspektøren Oscar Peluchonneau, som forsøger at fange digteren og politikeren Pablo Neruda i 1940’erne i Chile. Her måtte Pablo Neruda (spillet af Luis Gnecco) gå under jorden, fordi han var en fremtrædende politiker i det kommunistiske parti.

Det er, hvad der indtil videre er kommet ud om den kommende film. Men det er rigeligt til at pirre nysgerrigheden, og med Pablo Larraín som instruktør er filmen i gode hænder. På vores breddegrader er Pablo Larraín bedst kendte film ”No” fra 2012, hvor Gael García Bernal også havde hovedrollen.

 

Franco, Lorca og Mistral

Under alle omstændigheder var der masser af drama i Pablo Nerudas liv. Som diplomat i 1930erne efterfulgte han Gabriela Mistral som Chiles konsul i Madrid, og det fik afgørende indflydelse på hans liv:

Dels inspirerede Gabriela Mistral ham til at skrive poesi. Hun blev Latinamerikas første Nobelprisvinder i litteratur, og ligesom Neruda var hun optaget af at beskytte de svageste borgere, ikke mindst kvinder og børn.

Og alt gik op i en højere enhed, da Neruda også vandt Nobelprisen mange år efter. Mens han var konsul, mødte han i øvrigt også en anden mesterlig poet, spanieren Federico García Lorca.

Dels blev Neruda involveret i den spanske borgerkrig og støttede landets venstreorienterede regering mod den fascistiske general Francisco Franco. Neruda hjalp blandt andet 2000 spanske flygtninge med at komme med skib til Chile, og senere blev han en fremtrædende politiker i sit hjemland.

Luis Gnecco spiller Pablo Neruda. (Still fra filmen)

Massakre mod minearbejdere

I 1945 blev Neruda senator som kandidat for kommunistpartiet, og året efter blev han kampagneleder for Gabriel González Videla, som blev valgt til præsident. Men som præsident gik Videla imod kommunisterne og stod i 1947 bag en massakre på kommunistiske minearbejdere, mens andre blev sendt i koncentrationslejr.

Neruda blev nødt til at gå under jorden, efter han havde talt imod Videla i senatet. Videla beordrede politiet til at finde og arrestere Neruda. Det er her, filmen om den afdøde poet og politiker begynder.

Mens Neruda gemte sig, skrev han digtsamlingen "Canto General". Bogen blev en klassiker med sine digte dedikeret til Latinamerika i almindelighed og fattige latinamerikanere i særdeleshed.

 

Ché og Oscar

Gabriel Garcia Bernal fik sit gennembrud, da han i filmen ”Motorcycle Diaries” spillede en anden af venstrefløjens ikoner, en ung Ché Guevara. Det var en kontroversiel rolle, fordi Ché Guevara for nogle mennesker er en frihedshelt, for andre en morder.

Bernal har blandt meget andet også markeret sig i den barske ”Amores Perros”, ”Babel”, ”Tambien La Lluvia” og ”Mammut”. 

Vi får se, om ”Neruda” giver Gael García Bernal en Oscar. Her på Den Nye Verdens redaktion mener vi, han har fortjent den for længst, og vi glæder os til at se ham i ”Neruda”.

 

Ny triumf for mexicansk film

For andet år i træk vandt mexicaner en Oscar som bedste filminstruktør. Latinamerikanerne har ellers måttet kæmpe for at få anerkendelse og respekt i Hollywood.

 

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

 

Natten til mandag modtog Alejandro González Iñárritu en Oscar som årets bedste filminstruktør. Dermed gik denne hæder for andet år i træk til en mexicaner, efter Alfonso Cuarón året før fik statuetten.

Og ikke nok med det. Iñárritu og hans film ”Birdman” var også den store vinder ved den prestigefyldte kåring. ”Birdman” fik også Oscars som årets bedste film, bedste originale manuskript og bedste filmfotografering.

Sejren blev modtaget med stor jubel i hans hjemland. Instruktøren sluttede sin tale med på spansk at sende en hilsen til sine landsmænd, hvilket også har givet jubel blandt de mange immigranter i USA med mexicansk baggrund.

 

Langt mellem statuetterne

Kigger man tilbage i filmhistorien, har latinoer ellers skullet kæmpe for at få ordentlige roller og anerkendelse i Hollywood. Ofte har de, som andre etniske grupper, fået klichéfyldte roller i Hollywood, og latinamerikanske film er sjældent blevet bemærket i USA.

Den første og eneste latinamerikaner, som har vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle, var puertoricaneren José Ferrer i 1950. Siden har Anthony Quinn (to gange), Benicio del Toro og Rita Moreno vundet for bedste biroller, men der har været langt mellem statuetterne.

Blot to film produceret i Latinamerika er kåret til årets bedste udenlandske film, og de er begge fra Argentina. Oscaren gik i 1985 til ”La Historia Oficial” og i 2009 til ”El secreto de sus ojos”.Derimod var der ingen Oscar til oplagte bud som den brasilianske ”Ciudade de dios” (”City Of God”), Salma Hayek i ”Frida” eller Catalina Sandino Moreno i ”Maria Full Of Grace”.

Men vinden er vendt. Overalt i Latinamerika er der grøde i filmbranchen med en langt mere omfattende filmproduktion end før. Den mexicanske filmbranche har i generationer leveret stærke film.

 

Falleret superhelt

Filmen har Michael Keaton i hovedrollen som en falleret Hollywood-skuespiller, som forsøger at få gang i karrieren igen ved at instruere et teaterstykke på Broadway.

Men han møder meget skepsis og modstand, fordi han er bedst kendt for rollen som superhelten ”Birdman”, og det behager ikke New Yorks snobbede kulturelite.

Iñárritu har stillet et stærkt hold med Emma Stone og Edward Norton i andre roller. Det er en original film med sort humor, og så skiller den sig ud ved at være filmet, så det ligner én lang optagelse. Og så ligner Oscarfesten en længe ventet anerkendelse af instruktøren og mexicansk film som helhed.

 

Amores Perros og Babel

Alejandro González Iñárritu har for længst fået sit gennembrud og stor anerkendelse for alle sine film, som blandt har vundet Golden Globe og flere priser i Cannes.

Han vakte første gang international opmærksomhed med den rå ”Amores Perros”, som også var Oscar-nomineret, og som var med til at gøre landsmanden Gael García Bernal til et stort navn.

Siden kom Iñárritu med værker på engelsk som ”Babel” med Brad Pitt og ”21 Grams” med Sean Penn og Benicio del Toro, inden han vendte tilbage til det spanske sprog i den usødede ”Biutiful” med spanske Javier Bardem i hovedrollen. Nu arbejder han på thrilleren ”The Revenant” med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

 

Cuarón også hædret

Iñárritu er langt fra den eneste mexicanske filmskaber, som hyldes uden for landets grænser.

For et år siden fik landsmanden Alfonso Cuarón en Oscar for bedste instruktion med science fiction-dramaet ”Gravity”, hvor stjerner som George Clooney, Sandra Bullock og Ed Harris var på rollelisten. Han vandt også en Golden Globe for filmen.

Cuarón har også været Oscar-nomineret for en anden science fiction, ”Children Of Men” og det spanske komediedrama ”Y Tu Mamá Tambien”. Og han fik en Oscar som producer af den geniale "Pans Labyrint" ("El Laberinto del Fauno"), som blev kåret til bedste, ikke engelsksprogede film.

Falleret superhelt

"Birdman" har Michael Keaton i hovedrollen som en falleret Hollywood-skuespiller, som forsøger at få gang i karrieren igen ved at instruere et teaterstykke på Broadway.

Men han møder meget skepsis og modstand, fordi han er bedst kendt for rollen som superhelten ”Birdman”, og det behager ikke New Yorks snobbede kulturelite.

Iñárritu har stillet et stærkt hold med Emma Stone og Edward Norton i andre roller. Det er en original film med sort humor, og så skiller den sig ud ved at være filmet, så det ligner én lang optagelse. Og så ligner Oscarfesten en længe ventet anerkendelse af instruktøren og mexicansk film som helhed.

 

Amores Perros og Babel

Alejandro González Iñárritu har for længst fået sit gennembrud og stor anerkendelse for alle sine film, som blandt har vundet Golden Globe og flere priser i Cannes.

Han vakte første gang international opmærksomhed med den rå ”Amores Perros”, som også var Oscar-nomineret, og som var med til at gøre landsmanden Gael García Bernal til et stort navn.

Siden kom Iñárritu med værker på engelsk som ”Babel” med Brad Pitt og ”21 Grams” med Sean Penn og Benicio del Toro, inden han vendte tilbage til det spanske sprog i den usødede ”Biutiful” med spanske Javier Bardem i hovedrollen. Nu arbejder han på thrilleren ”The Revenant” med Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

 

Cuarón også hædret

Iñárritu er langt fra den eneste mexicanske filmskaber, som hyldes uden for landets grænser.

For et år siden fik landsmanden Alfonso Cuarón en Oscar for bedste instruktion med science fiction-dramaet ”Gravity”, hvor stjerner som George Clooney, Sandra Bullock og Ed Harris var på rollelisten. Han vandt også en Golden Globe for filmen.

Cuarón har også været Oscar-nomineret for en anden science fiction, ”Children Of Men” og det spanske komediedrama ”Y Tu Mamá Tambien”. Og han fik en Oscar som producer af den geniale "Pans Labyrint" ("El Laberinto del Fauno"), som blev kåret til bedste, ikke engelsksprogede film.

 

Don’t cry for me, Argentina

Eva Perón - elsket og hadet og aldrig glemt.

Legenden om Evita lever for evigt. Ny film på vej om Evita Peron – denne gang med en meget speciel vinkel.

 

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

 

De fleste mennesker kender måske bedst Eva Duarte Perón fra musicalen og filmen ”Evita” med Madonna i hovedrollen. Legenden om Evita vil ikke dø, og snart blæses der endnu mere liv i myten.

I januar 2015 begynder optagelserne til en ny ”Evita”, denne gang instrueret af argentineren Pablo Agüero, som har valgt en knap så romantisk vinkel. Tidligere film og teaterstykker fokuserer på skuespillerinden fra fattige kår, som blev gift med Argentinas diktator, og som var og er elsket af en stor del af folket. Men selv efter sin død var hun det, man kalder en god historie.

Den nye film handler om Eva Peróns lig, som blev balsameret og sendt rundt mellem flere europæiske lande, inden det vendte tilbage til Buenos Aires og blev bortført. En absurd historie fra virkeligheden, som endnu engang overgår fantasien.

Præcis som Eva Peróns korte liv, hvor hun avancerede fra hjemløs gadepige til at være skuespiller og siden ledestjerne for mange argentinere.

Med film som "Motorcycle Diaries", "Amores Perros" og "Babel" er Gael García Bernal blevet en stjerne.

Større end Frihedsgudinden

Mexicaneren Gael García Bernal, som fortjent er blandt Latinamerikas allerstørste filmstjerner, skal spille en af hovedrollerne som admiral Emilio Eduardo Massera. Den argentinske stjerne Mia Maestro skulle have spillet Evita, men får alligevel ikke tid, og lige nu vides det ikke, hvem som får den prestigefyldte rolle.

Som så mange andre legender døde Eva Perón tidligt, blot 33 år gammel af kræft. Det skete i 1952, hvor hendes mand, præsidenten Juan Perón, sørgede for, at hun blev balsameret.

Hans plan var at bygge et mausolæum og et monument større end Frihedsgudinden til hendes ære, men det blev aldrig til noget, for tre år efter blev Juan Perón afsat ved et militært kup.

Madonna og Banderas gjorde den forrige "Evita" til en succes.

Begravet under falsk navn

Det nye regime holdt hemmeligt, hvor hendes kiste befandt sig, for man ønskede ikke, at folket dyrkede Evita. En stor del af folket elskede Evita, og styret og aristokratiet så hendes popularitet som en trussel – selv efter hendes død.

Evita blev i stedet begravet under falsk navn på en kirkegård i Milano i Italien, hvilket først blev afsløret i 1971. Derefter fik Juan Perón, som nu boede i Spanien i eksil, Evitas lig gravet op og bragt til Spanien. Her opbevarede han kisten i sit hus indtil 1973, hvor han vendte hjem til Argentina og igen blev præsident.

Juan Perón tog Evitas jordiske rester med sig til Argentina. Da han døde året efter, sørgede hans kone Isabel, som nu var landets leder, for at Juan Perón lå lit de parade ved siden af Evitas balsamerede lig.

Nu valfarter turister til kirkegården La Recolata i Buenos Aires for se hendes gravsted, og søgningen stiger formentlig, når ”Evita” kommer i biografen. Den seneste Evita-film havde danske premiere i 1997 med Madonna, Antonio Banderas og Jonathan Pryce i de bærende roller. I 1981 kom tv-serien ”Evita Perón” med Faye Dunaway som Evita, og i 2012 kom en ny tv-serie om Evita.

Mesterlig mexicaner vinder Golden Globe

Alfonso Cuarón vinder med rumskibsdrama fra Hollywood, men man bør også se hans spanske gennembrud

 

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

 

Den mexicanske filmskaber Alfonso Cuarón vandt søndag prisen som årets bedste instruktør ved Golden Globe Awards. Han får prisen for sin film "Gravity" med stjerner som George Clooney, Sandra Bullock og Ed Harris på rollelisten. 

Den 52-årige mexicaner var også med til at skrive manuskriptet til filmen, sammen med sin søn Jonás Cuarón og George Clooney. Filmen handler om en ellers rutinemæssig rumvandring, der går grueligt galt.

Rumskibet bliver ødelagt, og astronauterne, spillet af Clooney og Bullock, mister kontakten med jorden, og vægtløse forsøger de at bevæge sig over mod andre rumskibe. 

 

Bedst på spansk

Alfonso Cuarón har flere gange tidligere stået bag fantasifulde film, som griber et stort publikum. Han er nok mest kendt for science fiction-dramaet "Children Of Men" med Clive Owen, Julianne Moore og Michael Ciaine samt "Harry Potter og fangen fra Azkaban". "Children Of Men" blev nomineret til to Oscars.

Men er man til spansksprogede film, og det er der mange gode grunde til at være, må man især fremhæve det spanske komediedrama "Y Tu Mamá Tambien". Her tager to unge mænd en attraktiv, moden kvinde med på et roadtrip, hvor hun lærer dem noget i sengen, og de lærer hende noget om at give slip på hverdagen.

Den sensulle kvinde spilles af Maribel Verdu, mens de hormonforstyrrede unge mænd spilles af Daniel Giménez og den altid fremragende Gael García Bernal. Alfonso Cuarón skrev manuskriptet sammen med sin bror Carlos Cuarón, og de blev fortjent nomineret til en Oscar. 

 

Oscar for mesterlig fabel

Sådan én har Alfonso Cuarón vundet én gang, højfortjent som producer på den geniale "Pans Labyrint" ("El Laberinto del Fauno"), som blev kåret til bedste, ikke engelsksprogede film.

Man simpelthen ikke snyde sig selv for dette spanske mesterværk, som blander eventyr og Francotidens dystre realisme. 

På Cuaróns cv står også "Solo con tu pareja", som i 1992 indbragte ham sin første filmpris, den mexicanske Ariel. Så han er ikke uvant med at gå på op på en scene for at modtage en pris.

Ved Golden Globe Awards havde han overskud til at gøre tykt nar af sin tykke accent og mente, at hans engelsk var så dårligt, at skuespillerne havde gjort, hvad de troede, han ville have dem til. Det virkede tilsyneladende.

Alfonso Cuarón er et af de fremmeste eksempler på en blomstrende latinamerikansk filmscene, og vi har næppe den sidste prisoverrækkelse med ham i fokus. (130114)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 23:02

WOW -

...
03.04 | 21:42

Hej,

Super fin side! Jeg kan godt lide at i går ned i dybden på emnerne!
Hvis i vil kan i også se min side her: https://www.sporttema.dk

Mvh.
Christian

...
23.01 | 08:17

denne sidde er god

...
27.09 | 13:35

hej Du !
jeg er ikke så skrap til computer, så min søn prøver at hjælpe mig
Jeg bor i Hedehusene, du kan eventuelt ansøge mig på Facebook,så kan vi udveksle tlf

...
Du kan lide denne side