Omtale af "Det glemte eksperiment"

Yderst spændende foredrag

Et "yderst spændende powerpointshow krydret med gamle filmklip fra livet i den danske landbrugskoloni i Venezuela, som tilhørerne i Rebildcentret blev vidne til med beretninger om håb, slid, nabohjælp, sladder, integration, skuffelse og ansvarsforflygtigelse fra statens side".

Sådan skriver Nordjyske Stiftstidende den 29. august 2015 om foredraget "Det glemte eksperiment". 

Artiklen omtaler de 48 familiers udvandring som "et hidtil mørklagt kapitel i danmarkshistorien, og ægteparret har selv gravet historien frem fra både danske og venezuelanske arkiver".

Bog fortjener en stor læserskare

En interessant og forunderlig historie, som bør læses af mange. Sådan lyder det i en anmeldelse af "Det glemte eksperiment" på Historie-Online.dk. Anmelderen er ph.d., forfatter og seniorforsker Ken Tarbensen fra Erhvervsarkivet.

Han fokuserer blandt andet på direktør Rudolf Christiani fra entreprenørfirmaet Christiani & Nielsen, som havde en central rolle i den statsorganiserede udvandring, der gik skævt. Ikke mindst fordi danskerkolonien var for dårligt forberedt.  

"Det blev angivelig første og eneste gang. Historien blev da også godt og grundigt glemt i Danmark. Indtil denne bog. ”Det glemte eksperiment” er en interessant og forunderlig historie. Bogen er ikke blot historien om udvandring, men er et vigtigt kapitel i 1930’ernes Danmarkshistorie: Statslig organisering af udvandring som svar på den høje arbejdsløshed", skriver anmelderen. 

Seniorforskeren er ikke tilfreds med kildefortegnelsen og med billedmaterialet, men alt i alt er anmeldelsen meget positiv.

"Fremstillingen er let fortællende og fornuftigt disponeret. Arbejdet med bogen har været stort, og forfatterne må lykønskes med veludført arbejde og med udgivelsen, der bestemt fortjener en stor læserskare".

Venezuelanerne troede, den nordiske race var noget særligt

"Koloni-eventyr gik galt". Sådan lyder overskriften i magasinet Historie, som bruger en side på bogen "Det glemte eksperiment" i sit juninummer.

I sin omtale af aktuelle historiebøger ridser magasinet op, hvordan de danske udvandrere var blevet lovet rødhvide huse og dyrkningsklar jord med mere.

Men mange af løfterne holdt ikke vand. Det hører dog med, at der både fra dansk og venezuelansk side blev begået fejl.

Magasinet bringer et interview med bogens forfattere, Catalina Peña-Guillén og Jesper Sørensen, og spørger blandt andet, hvorfor det gik galt. Svaret er blandt andet kulturelle forskelle.

"Venezuelanerne havde den opfattelse, at den nordiske race var noget særligt. Den dominerende ideologi i Latinamerika på den tid var, at man kunne importere hvide europæere til at “hvidvaske” kontinentet. Men da danskerne ankom, var der store kulturelle forskelle. Danskerne var vant til at sige deres mening og kom fra et land, hvor fagforeningerne havde været med til at forme samfundet. Sådan var
det slet ikke i Venezuela", svarer forfatterne.

"En gribende og særdeles tankevækkende historie"

"De rejste fra fattigdom og krise i Danmark. De krydsede Atlanten med håb i sindet og gyldne løfter for øjnene. Et par år efter var de fleste af dem hjemme igen. Med bristede drømme og en stor skuffelse i bagagen.

Fem hektar glimrende jord, et nybygget hus, endda med brusebad, rejsen betalt og en sum penge til at leve for, indtil den første høst kom i hus. Det var guleroden for danske landbofamilier, der ville bosætte sig i den koloni, venezuelanerne ønskede at grundlægge i Chirgua-dalen."

Sådan indleder journalist Arne Mariager sin anmeldelse af "Det glemte eksperiment" i Horsens Folkeblad, Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad og NordVestNyt. Han kalder det "en gribende og særdeles tankevækkende historie":

"Når bogen virker så stærk, skyldes det en kombination af flere faktorer. Dels forekommer hele projektet så absurd. At politikere i to lande, på hver deres side af det mægtige ocean, så sent som i 1938 kunne være så naive at tro, at man kan flytte mennesker på den måde -og få det til at fungere. At en færgerejse er nok! Når mennesker skal bryde kulturelle, geografiske og sociale mønstre af enorm målestok.

Dels er det gribende, at så mange danskere i blind tillid til diverse " ide-sælgere" kastede sig ud i eventyret og forlod venner og familie i Danmark. Det fortæller også, at mange mennesker i Danmark i 1938 ikke følte, de havde ret meget at miste."

Anmelderen kalder det "rystende at opleve de danske politikere og embedsmænd enestående evne til at glemme ethvert medansvar. Hele beretningen oser af ansvarsfraskrivelse, brudte løfter og løgne. Endelig bliver bogen sandsynligvis ekstra nærværende, fordi forfatterne, Jesper Sørensen og Catalina Pena-Guillén har været i stand til at trænge langt, langt ind i historien.

Fordi de er dem, de er. Jesper Sørensen en velskrivende, skarpt tænkende journalist. Pena-Guillén er uddannet jurist i Eucador og med en doktorgrad i jura fra universitetet i Barcelona. De har kunnet supplere hinanden i researcharbejdet.

De har behersket det spanske sprog - og været i stand til at forske i de spansksprogede arkiver - og i de danske. Resultatet er blevet en helstøbt, men på sin egen måde meget vemodig bog, skrevet i klart, tydeligt og letlæseligt sprog. Uden sentimentalitet. Hvilket i sig selv er en præstation, emnet taget i betragtning", skriver Arne Mariager, som giver bogen fem stjerner ud af seks mulige.

Weekendavisen: "Meget omhyggeligt researchet bog"

Weekendavisen omtaler i denne uge "Det glemte eksperiment" på forsiden. Avisens chefredaktør Anne Knudsen anmelder bogen over halvanden side under overskriften "Ideelle udvandrertyper".

Anne Knudsen indleder artiklen således: "Det kommer utvivlsomt bag på de fleste, at Danmark fra 1934 til 1959 havde et statsligt kontor for udvandring, og at staten tog aktiv del i bestræbelserne for at sende danske statsborgere til andre lande. Det var ikke desto mindre tilfældet, og nu er der kommet en lille, sympatisk bog om et af de samfundseksperimenter, Udvandringskontoret var med til.

Det er en meget omhyggeligt researchet bog, som dels forklarer, hvordan Venezuela var på den tid, dels fortæller detaljeret om processerne undervejs mod udsendelsen, skildrer livet i landbrugskolonien i Chirgua, Venezuela, konflikterne, frustrationerne og endelig hjemsendelsen".

Forskeren og antropologen Anne Knudsen sætter hændelserne ind i en historisk sammenhæng og observerer, at "den tankegang, at regeringerne havde ret til – og ville have gavn af – i detaljer at arrangere private menneskers liv, var vidt udbredt" i 1930'erne.

Veldokumenteret og læseværdig bog

"En veldokumenteret og læseværdig bog om Danmarks eneste eksperiment med en kollektiv udvandring i 1938 til Venezuela. Et hidtil ukendt stykke Danmarkshistorie føjer ny viden til dansk udvandrerhistorie."

Sådan konkluderer Anny Skov Madsen i sin lektørudtalelse efter at have læst "Det glemte eksperiment". Lektørudtalelsen bruges af de danske biblioteker, når de skal beslutte sig for, om de vil købe bogen.

Anny Skov Madsen skriver blandt andet, at bogen er "for historisk interesserede, men bogen giver også indblik i en række personers usædvanlige skæbne, og derfor har den mere bred appel".

Hun beskriver, hvordan 250 personer, heraf 175 børn, rejste til Venezuela "uden særlig viden om hverken kulturen, landet eller sproget. Forventningerne blev ikke indfriet, hverken fra landets side eller fra danskerne. Mange af de udvandrede havde heller ikke tilstrækkelig landbrugserfaring. Forfatterne har kortlagt den hidtil ukendte historie ud fra mange forskellige kilder. Man får indsigt i begge landes forhold, pressens bevågenhed over for den organiserede udvandring samt ikke mindst er der breve, citater og interviews med de involverede samt oplysninger om deres senere skæbne."

"Et stykke Danmarkshistorie, de færreste kender til"

Vejle Amts Folkeblad bragte et opslag om "Det glemte eksperiment" den 19. januar. Journalist Vibeke Kruse har interviewet forfatterne, som taler om udvandringen, og hvordan bogen blev til. 

Artiklen fortæller, hvordan ecuadorianske Catalina Peña-Guillén og danske Jesper Sørensen selv er mødtes på tværs af kontinenter og kulturer. Ellers kunne de ikke have skrevet "den første bog om dette stykke af danmarkshistorien, som de færreste kender til".

Da parret "rejste til Venezuela for at researche til bogen, kunne Catalina interviewe alle de spansktalende kilder, der har givet kød og blod og kolorit til bogen", og hun kunne åbne de venezuelanske arkiver. Mens Jesper Sørensen "interviewede de danske kilder og sporede udvandrernes historie i de danske arkiver." 

Det var heller ikke tilfældigt, at ægteparrets første fælles bog handler om udvandring.

"Jeg er følelsesmæssigt engageret i emnet, for jeg er selv udvandrer, og jeg ved, at det ikke er let at rive sine rødder op og komme til en anden kultur", siger Catalina Peña-Guillén i artiklen, der konkluderer, at "det måske netop var denne omplantning fra dansk kultur til latinamerikansk kultur, som den danske stat undervurderede i 1938".

Interview i Kristeligt Dagblad

"Oprindelig blev Statens Udvandringskontor oprettet for at hjælpe folk. Det ville man også gerne i 1938. Men et mere gustent motiv var at sende de 250 mennesker ud af landet, og målet var endnu flere for at løse arbejdsløshedsproblemet i Danmark. Man talte bare ikke så højt om det sidste, for det var ikke populært synspunkt".

Sådan udtaler en af forfatterne til "Det glemte eksperiment", Jesper Sørensen, i et interview i Kristeligt Dagblad mandag den 25. februar. Artiklen beskriver, hvordan familierne rejste ud med store forventninger:

"Da Christoffer Columbus i 1498 gik i land i Venezuela, troede de spanske eventyrere ofte på myten om El Dorado. En myte om en konge, der hver dag lod sig dække af guldstøv fra sit kongerige. Drømmen om guld og rigdom eller i hvert fald en bedre tilværelse eksisterede også i Danmark i 1930’erne. Så da Venezuela i 1937 kom med et tilbud om en dansk landbrugskoloni i Sydamerika, begyndte danskere at fantasere om tilværelsen som landmand uden for landets grænser", indleder journalisten Anne Katrine Gottfred Jensen sin artikel.

Hun beskriver også, hvordan fantasien ikke passede sammen med den virkelige verden, og at mange af udvandrerne vendte hurtigt hjem til Danmark.

Hele interviewet kan mod betaling læses via Kristeligt Dagblads hjemmeside: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/499678:Historie--Det-glemte-eksperiment-i-Venezuela

Fælles aner i Venezuela: Vi er bestemt for hinanden

Ugebladet Hjemmet bragte den 30. marts en skæbnehistorie om Lene og André, som mødte hinanden til et middagsselskab.

De blev kærester og opdagede, at de begge havde bedsteforældre, som i 1938 udvandrede til den danske landbrugskoloni i Chirgua. Det opdagede de, da hun første gang besøgte ham:

"Det var lige, så hårene rejste sig på kroppen af mig, fortæller Lene. Det er jo næsten, som om det altid har været meningen, vi skulle mødes".

Artiklen fortæller, hvordan deres bedsteforældre havde boet med kun to huse imellem sig i Venezuela.

Lenes mormor og morfar, Ellen og Laurits Theodor Sørensen, boede i Calle Escandinavia 18, mens Andrés farmor og farfar, Asta og Otto Jensen, boede i Calle Escandinavia 12. Familien Sørensen rejste hjem efter et år, mens familien Jensen blev der i 22 år.

Lene og André er nu gift og har en lille søn. Familien bor i Møgeltønder og fortæller, at parret fortæller, at de en dag helt sikkert vil ud at se Chirguadalen, hvor deres forældre boede tæt på hinanden.

Det venezuelanske eventyr

"Det fører savn med sig at rejse ud. Og det gør det også at rejse hjem igen".

Disse erfaringer fortæller Inger Jørgensen og ægteparret Herdis og Ejner Meineche Madsen om i Ugeavisen Vejle den 20. februar.

Alle tre var med, da 48 familier udvandrede til en dansk landbrugskoloni i Venezuela i 1938, og alle tre er interviewet til bogen "Det glemte eksperiment".

Artiklen handler om, hvordan kolonien gik i opløsning "som følge af dårlig forberedelse og kulturelle forskelle".

Ejner og Herdis mødte hinanden i Venezuela, og nogle år senere flyttede de ligesom Inger Jørgensen til Vejle. De vendte blandt andet hjem til Danmark for at kunne give bedre uddannelser til deres børn. Dermed er deres liv delt mellem to kulturer.

"Jeg tror ikke, vi kan blive rodløse. Men jeg savner nogle ting", erkender Herdis Madsen i artiklen, der konstaterer, at "ingen af parterne har fået skabt sig et særligt stort netværk med familien herhjemme... I modsætning til Inger genså Herdis sin mormor, da hun og Ejner vendte næsen hjem i 1959 - og det var noget af et chok - for hun var blevet tynd, furet og gråhåret i mellemtiden."

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.04 | 21:42

Hej,

Super fin side! Jeg kan godt lide at i går ned i dybden på emnerne!
Hvis i vil kan i også se min side her: https://www.sporttema.dk

Mvh.
Christian

...
23.01 | 08:17

denne sidde er god

...
27.09 | 13:35

hej Du !
jeg er ikke så skrap til computer, så min søn prøver at hjælpe mig
Jeg bor i Hedehusene, du kan eventuelt ansøge mig på Facebook,så kan vi udveksle tlf

...
08.01 | 15:17

Tak for din ros og interesse for Galapagos, som er et fascinerende sted. Vi havde en god eftermiddag i Fredericia og kommer gerne igen med vores andre foredrag.

...
Du kan lide denne side