VM i fodbold 2014

VM med smil og tårer

Latinamerika tabte sin fodboldbastion, og Brasilien fik et nyt nationalt traume på hjemmebane. Men det var et flot arrangement, der gjorde skepsissen til skamme, og andre latinamerikanske hold lyste op.

Af Jesper Sørensen

 

Så faldt den latinamerikanske fodboldbastion, 84 år efter det første VM. Tyskland vandt finalen mod Argentina, og dermed har et europæisk hold for første gang nogensinde vundet VM i Amerika. Argentina kunne og burde have afgjort kampen på flere åbne chancer, men set over hele turneringen er Tyskland en fortjent verdensmester.

Med en stærk, men ikke magisk Lionel Messi nåede Argentina den finale på Maracanã, som værterne og ærkerivalerne Brasilien drømte om og forventede at nå.

Hvor Brasilien havde Neymar, havde Argentina Messi, og så var argentinerne, i modsætning til Brasilien, godt sammenspillet med en robust defensiv, en større rutine og et mindre pres end dét, der i høj grad fik de brasilianske spillere til at knække.

Også i de kommende år må man forvente at se Argentina i forreste række, og det kan løfte moralen lidt i det gældsplagede land, hvor mange er stolte af Messi og den argentinske pave Frans.

 

Brasilien i sol og skygge

Også Brasilien kan på mange måder være stolte af VM 2014 – uden for banen. På forhånd var der stor skepsis i og uden for Brasilien, og mange sorger blev taget på forskud.

Men alle stadions var smukke og færdige til tiden, banerne var perfekte, det gik fint med transporten, og der blev slet ikke demonstreret i det omfang, man havde set i det seneste års tid.

Men tilbage står selvfølgelig, at Brasilien trods store fremskridt har massive sociale problemer at tage sig af. Og inde på banen gik det grueligt galt.

På forhånd meldte brasilianerne selvsikkert ud, at kun guldet talte for værtslandet. Men guldet glippede, og på intet tidspunkt leverede landsholdet sambafodbold som i gamle dage, eller blot som ved Confederations Cup sidste sommer. Kun Neymar strålede for alvor, og han endte VM med en brækket ryghvirvel.

Brasilien, som med fem VM-titler stadig er den mest succesrige fodboldnation nogensinde, måtte nøjes med fjerdepladsen, men langt værre var måden, det skete på. Holdet blev i semifinalen udraderet af det velspillende og særdeles effektive Tyskland, som vandt 7-1. De cifre glemmer man aldrig i den stolte fodboldnation. Aldrig.

Denne massakre på den brasilianske selvforståelse er mindst på linje med det nationale traume fra VM i 1950, hvor Brasilien på hjemmebane smed titlen til Uruguay. Brasilien skal blive verdensmestre i Rusland om fire år for at få stoltheden tilbage, men der er meget at arbejde med.

James Rodriguez fra Colombia blev VM's topscorer og flugtede turneringens måske flotteste mål ind mod Uruguay.

Costa Rica og Colombia

De fleste andre latinamerikanske hold leverede fine præstationer, og flere fik en heltemodtagelse i deres hjemlande. Det gjaldt især Costa Rica og Colombia, som begge for første gang nåede en VM-kvartfinale.

Costa Rica var af alle udset til at være slagtekvæg i ”dødens gruppe” med de tre eks-verdensmestre Italien, England og Uruguay, men mellemamerikanerne vandt gruppen og vil især blive husket for den sensationelle og fortjente sejr over Italien.

Den velforberedte træner Jorge Luis Pinto havde organiseret sit hold optimalt, ikke mindst med en bjørnestærk defensiv foran en af VM’s allerbedste målmænd, Keylor Navas. Costa Rica var ikke turneringens mest underholdende mandskab, men holdet gav os et rørende eksempel på, at de små stadig kan nå langt ved et VM.

Colombia gav os både underholdning og store resultater. Hvor mange hold trak håndbremsen undervejs, angreb Colombia med stort talent med James Rodriguez som VM’s topscorer og som en ny lysende verdensstjerne. Colombia vandt sine første fire VM-kampe, hvor holdet scorede i alt 11 mål i ordinær spilletid, inden Brasilien var for stor en mundfuld i kvartfinalen.

Timeglasset er ved at rinde ud for holdets 38-årige anfører Mario Yepes, som var en af VM’s bedste forsvarsspillere, men med mange dygtige unge spillere kan Colombia også i de kommende år spille med helt fremme. Og så kan holdet endda snart forstærke sig med en af verdens farligste angribere, Radamel Falcao, som på grund af en skade ikke var med i Brasilien.

 

Rekorderne og Suarez’ tænder

Også Chile, Uruguay, Mexico og USA nåede ottendedelsfinalerne. Dermed var hele otte af de bedste 16 hold fra Amerika, hvilket var ny rekord, ligesom fire latinamerikanske hold i kvartfinalen var en tangering af den tidligere rekord.

Chile spillede som sædvanlig vidunderlig teknisk fodbold med Alexis Sanchez som den mest lysende stjerne. Det rakte til at sende selveste Spanien ud af VM, men ikke til at overvinde Holland eller Brasilien.

Men Chile faldt med ære og var få centimeter fra at sparke Brasilien tidligt ud af turneringen, da chilenerne i slutningen af kampen ramte træværket. Næste sommer er der Copa America i Chile, og holdet må på hjemmebane være blandt favoritterne.

Uruguay vil mest blive husket for Luis Suarez’ gerninger, på godt og ondt. Det var godt, da han med to ægte forwardmål sendte England ud af turneringen. Her var han el pistolero, en verdensklasseangriber, som skyder med skarpt.

Men han begik en ubegribelig dumhed, da han i den afgørende gruppekamp mod Italien bed den italienske forsvarsspiller Chiellini i skulderen og efterfølgende fik en lang karantæne fra landsholds- og klubfodbold. Det var tredje gang i karrieren, han bed en modstander.

VM måske mest passionerede træner, Miguel Herrera fra Mexico, fik masser at juble over undervejs.

Mexicanere og yankees

Mexico vil derimod kun blive husket for det gode. Efter en sløj VM-kvalifikation overraskede mexicanerne med blændende, offensiv fodbold, som gav sejre mod Kroatien og Cameroun samt 0-0 mod Brasilien.

Det var meget tæt på, at Mexico også sendte Holland ud og nåede sin tredje kvartfinale, men til sidst gik det galt. Det kunne bare ikke udviske indtrykket af de flotte resultater baseret på offensiv fodbold. Præcis som Colombia har Mexico masser at bygge videre på, men også en 35-årig anfører og nøglespiller, Rafael Márquez, som vi næppe får at se ved næste VM.

Og så var VM en understregning af, at fodbold er ved at blive populær i USA, og at landsholdet kan spille med på den store scene. Træner Jürgen Klinsmann fik kritik, da han før VM sagde, at VM-titlen ikke var et realistisk mål for USA. I dét land er man vant til at gå efter guldet i al sport.

Men ægte fodboldkendere måtte anerkende, at det var flot at gå videre fra Tysklands gruppe foran gode hold som Ghana og Portugal. Og selv om holdet fortjent røg ud mod Belgien i ottendedelsfinalen, så beviste the yankees, at USA er kommet for at blive i fodboldtoppen. 

 

To gange adios

Derudover var der også et par amerikanske skuffelser. Værst så det ud med Honduras, som aldrig rigtigt fik stemplet ind ved VM og røg ud efter tre nederlag til Frankrig, Ecuador og Schweiz. Honduras’ indsats ved VM vil hurtigt blive glemt og levede slet ikke op til de andre mellemamerikanske holds fine præstationer.

Ecuador gik heller ikke videre fra sin gruppe. Et schweizisk mål i overtiden i den første kamp skulle vise sig at blive dyrt for ecuadorianerne, som bagefter slog Honduras og Frankrig. Man vil huske holdets angriber Enner Valencia, som med tre mål overstrålede navnebroderen, Antonio Valencia fra Manchester United.

I Ecuador var der en blanding af skuffelse over det tidlige farvel og stolthed over præstationerne, hvorefter de fleste ecuadorianere heppede på de øvrige latinamerikanske hold. For sådan er det i Latinamerika, man ser helst, at også de andre latinamerikanske hold har succes.

Blot gjorde det ondt på mange brasilianerne, at ærkerivalerne fra Argentina klarede sig bedre end Brasilien, og endda endte med at spille finale på Maracanã.

 

Tysk styrke og spansk kollaps

Selvfølgelig vil VM 2014 også blive husket for meget andet end latinamerikanerne, selv om det er vores fokus her i Den Nye Verden. Vi så Tysklands gyldne, målfarlige generation blomstre med en kerne af unge nuværende og tidligere Bayern-spillere. Vi vil heller aldrig glemme, hvordan Holland smadrede de forsvarende verdensmestre Spanien med 5-1 og var tæt på sin fjerde VM-finale.

Ud over Spanien faldt store fodboldnationer som Italien og England til jorden med et brag, ligesom VM-værterne Rusland får travlt med at stable et hold på benene, man tør tro på. Mon de russiske borgere tør demonstrere mod det kommende VM, der vel bliver lige så dyrt som det brasilianske?

I Brasilien kan man i det mindste demonstrere, hvis man er utilfreds, og til oktober kan brasilianerne stemme Rousseff ud og sætte en anden præsident ind. I Rusland sidder Putin på magten, uanset om han er præsident eller ej.

VM 2014 var en stor latinamerikansk fodboldfest, men der var også tårer til festen. Snart begynder Latinamerika at se frem mod den næste globale fodboldfest i Brasilien, OL i 2016 i Rio de Janeiro. Med eller uden Rousseff. Med eller uden demonstrationer. Og med masser af fantastisk sport.

Her hos Den Nye Verden glæder vi os over endnu en god grund til, at der kommer mere fokus på et ofte overset kontinent.

Argentina finalista!

Målmand kåres til ”helgen” efter fine redninger i straffesparkskonkurrencen. Tyskland venter for tredje gang i en VM-finale.

 

Af Jesper Sørensen

 

Efter en trist semifinale er Argentina klar til VM-finalen på søndag. Holland blev besejret i straffesparkskonkurrencen, da argentinernes målmand Sergio Romero reddede to af de hollandske spark og blev landets store helt.

Kort efter kampen var den argentinske sportsavis Olé endda klar til en helgenkåring med overskriften ”San Romero”. En fantastisk optur for målmanden, som i hele sæsonen ellers sad på bænken i sin klub Monaco, men nu er én sejr fra at blive verdensmester.

I det hele taget er glæden i de argentinske aviser langt større end bekymringen over det ikke just prangende spil. Ordet ”heroisk” går således igen i en del aviser. Den gældsplagede nation insisterer selvfølgelig på at feste, når chancen er der.

 

Tredje finale mod tyskerne

Det bliver Argentinas femte VM-finale, efter landet to gange har vundet turneringen.

I det første VM i 1930 tabte Argentina til værtslandet Uruguay, og først 48 år efter kunne argentinerne løfte trofæet, på hjemmebane efter finalesejren mod Holland.

Nu skal Argentina for tredje gang kæmpe om VM-titlen mod Tyskland. Første gang sejrede argentinerne med Maradona som dirigent i 1986 med 3-2. Fire år senere vandt tyskerne 1-0.

 

Messi, Maradona og Chiquito

Det er Maradonas rolle anno ´86, argentinerne og mange andre drømmer om at se Messi kopiere, hvor det ved landets første VM-titel i 1978 mest var kollektivet, der skabte triumfen. Ligesom Messi bliver målt efter samme målestok som endnu en argentinsk verdensstjerne, Alfredo de Stefano, som døde tirsdag.  

Men hvor Messi strålede i de tre puljekampe, leverede han en mat indsats mod Holland. Både han og andre offensive kræfter som Higuain, Agüero og den pt. skadede Di Maria skal op i et højere gear for at besejre tyskerne på Maracaná. Og Tyskland lader sig næppe kue af, at alle VM-slutrunder i Amerika hidtil er vundet af sydamerikanske hold.

Til gengæld virker den argentinske defensiv langt stærkere end den brasilianske, og den mentale styrke forekommer også større. Desuden kan andre, mindre stjerner pludselig skinne. Denne onsdag i Sãu Paolo var Sergio Romero, med tilnavnet ”Chiquito” (den lille), landets store helt.  

Brasilien græder efter fodboldmassakre

Verdens dyreste forsvarsspiller, David Luiz, græd på grønsværen efter den historiske ydmygelse.

1-7 mod Tyskland i VM-semifinalen smadrer alt, hvad landstræneren havde bygget op. Det nationale fodboldtraume fra 1950 følges op af et nyt.

 

Af Jesper Sørensen

 

Brasil é massacrado pela Alemanha”. Den brasilianske avis O Globo kalder Brasiliens største nederlag nogensinde for en massakere, og det er svært at se det anderledes.

Tyskerne vandt semifinalen 7-1 og ydmygede dermed VM-værterne i en grad, ingen havde forestillet sig. Nu græder Brasilien.

Sydamerikas største land havde sat næsen op efter at vaske pletten fra 1950 væk, da landet sidst holdt VM, og som storfavoritter blev slået af Uruguay. Nederlaget fra 1950 har siden haft karakter af et nationalt traume, og nu har Brasilien fået endnu ét.

 

Grædende undskyldning

Sådan så det ikke ud i kampens første minutter, hvor Brasilien angreb optimistisk. Men brasilianerne glemte at dække den tyske topscorer Thomas Müller op i det 11. minut, og så var tyskerne foran.

Brasilien fortsatte med at angribe, men på seks sorte minutter, set med brasilianske øjne, gik det grueligt galt med fire tyske scoringer. Den sædvanlige brasilianske anfører Thiago Silva var hårdt savnet i en rystende usikker defensiv, og de eminente tyskere bed, til det knaste.

Fremad banen var Neymar lige så hårdt savnet, men der er ingen gangbar forklaring på, at man falder så dybt, som Brasilien gjorde denne historiske tirsdag i Bela Horisonte. Bagefter kunne den grædende forsvarsspiller David Luiz ikke gøre andet end at undskylde.
- Jeg ville bare bringe en glæde for mit folk, mit folk, der har så megen lidelse. Desværre kunne jeg ikke. Undskyld til alle, undskyld til alle brasilianere. Jeg ville bare se mit folk smile. Tyskerne var meget bedre, bedre forberedt, og lavede fire mål på seks minutter. Det er en dag med stor sorg og en masse at lære, sagde David Luiz bagefter.

 

Frygten for Argentina

Allerede nu tales om landstræneren Scolaris afgang, men der er lige en kamp om bronzemedaljer, der skal overståes på lørdag. Modstanderen bliver enten Holland eller ærkerivalerne fra Argentina, som spiller semifinale onsdag. Uanset hvad har Brasilien hårdt brug for at vaske lidt af denne kæmpe plet af efter en kamp, der på flere måder var historisk:

Det var Brasiliens største nederlag nogensinde. Det var første gang ved et VM, at et hold scorede fire mål på seks minutter. Det er den største sejr, et hold har vundet i en VM-semifinale.

Og for lige at dreje kniven rundt i såret, så var Miroslav Kloses mål hans 16. ved de VM-slutrunder, han har deltaget i. Dermed er han nu alene om målrekorden, der indtil VM tilhørte brasilianeren Ronaldo, som fulgte nedturen som kommentator på stadion.

Nederlaget betyder, at der kun er Argentina tilbage til at sikre en sydamerikansk triumf ved et VM, hvor de latinamerikanske hold længe dominerede. For brasilianerne vil det blot være endnu mere ydmygende, hvis de argentinske arvefjender løfter VM-pokalen på det brasilianske nationalstadion Maracaná på søndag.

Adios y gracias Costa Rica

Også mod Holland leverede Keylor Navas adskillige mirakler i Costa Ricas mål. Men nu er det slut efter en ikke særlig velspillet, men heroisk indsats af sensationsmagerne fra Mellemamerika.

VM’s klart største sensation trak det korteste strå i nervepirrende kvartfinale, men spillerne får en heltemodtagelse på tirsdag.

 

Af Jesper Sørensen

 

¡Gracias, Sele! Tak til holdet, skrev den costaricanske avis Al Dia i minutterne efter Costa Ricas farvel til VM. De samme toner kan man læse i de andre aviser. Der er skuffelse over at blive slået knebent ud, men først og fremmest stolthed og taknemmelighed over de sensationelle resultater.

Natten til søndag, dansk tid, røg Costa Rica ud efter straffesparkskonkurrence mod mægtige Holland. Til det sidste kæmpede Los Ticos bravt, og der venter dem en heltemodtagelse, når de tirsdag flyver hjem til landet med blot 4,5 millioner indbyggere.

Det sker efter en gruppesejr med to sensationelle sejre, mod eks-verdensmestrene Uruguay og Italien og uafgjort mod England, fulgt op af en sejr i ottendedelsfinalen efter straffesparkskonkurrence mod Grækenland og til sidst altså nederlag på straffespark.

Costa Rica nåede dermed sin første kvartfinale nogensinde, og i fem kampe kunne ingen besejre holdet i ordinær spilletid.

 

Målmand og træner rager op

Alle ses som helte i det mellemamerikanske land, men ved VM lærte vi et par personligheder at kende, som rager ekstra meget op:

Målmanden Keylor Navas har stået fantastisk i alle kampene, og mod Holland virkede han nærmest uovervindelig. Efter en fin sæson i den spanske klub Levante sendte rygter ham før VM blandt andet til Liverpool. Fem VM-kampe senere er den reaktionsstærke målmands markedsværdi steget betragteligt.

Den anden nøgleperson er træneren Jorge Luis Pinto, som forberedte sit hold glimrende til opgaverne. Han kan virke polemisk og har blandt andet ringet ind til direkte radioprogrammer for at give sine kritikere tørt på. Følelserne sidder ofte uden på skjorten.

Men han regnes også som en ualmindeligt seriøs træner, som med Mourinho blandt sine forbilleder har tømret en hårdtarbejdende kollektiv sammen med en bjørnestærk defensiv.

Spiller for spiller er Costa Rica ikke blandt de 16 bedste hold i verden, men som hold var Costa Rica tæt på at spille sig ind blandt de bedste fire. Se blot hvordan spillere som Bryan Ruiz og Christian Bolaños uden nævneværdig succes på deres klubhold har leveret varen ved VM.

 

Vi er alle brasilianere!

Efter det fortjente, men heroiske nederlag til Holland havde Jorge Luis Pinto våde øjne, da han talte om sin stolthed over holdet og sin taknemmelighed for støtten også fra mange brasilianske tilskuere.

”Vi er ikke en magtfaktor, vi arbejder med, hvad vi har, og vi er gået ubesejret gennem VM. Vi var nødt til at forsvare os, og vi havde en stor målmand og et arbejdende hold, sagde han til ESPN kort efter kampen, inden han med gråd i stemmen sendte en særlig hilsen til værtsnationen:

”Vi er alle brasilianere!”.

J.F. Kennedy kunne ikke have sagt det bedre, men sandheden er, at costaricanerne har grund til stolthed. Deres mission er slut, Holland er fortjent i semifinalen, men Costa Rica beviste, at også små nationer uden verdensstjerner kan nå langt i fodbold. Også selv om scenen nu er overladt til giganterne, når Holland møder Argentina, og Brasilien møder Tyskland.

Amerikanske hold sætter igen rekord ved VM

Fortsætter Argentina og Brasilien mod en drømmefinale? Plaffer Costa Ricas ”Mourinho” også de flyvende hollændere ned? Fredag og lørdag sætter de amerikanske hold igen farve på VM i fodbold, og uden for banen er der en vis lettelse.

 

Af Jesper Sørensen

 

Fire af de otte hold i kvartfinalerne er latinamerikanske. Det er en tangering af rekorden fra både VM i 2010 og 1970. Amerika havde også for første gang otte ud af de 16 hold i ottendedelsfinalerne.

Kvalifikationen til kvartfinalen er en kolossal lettelse for værtsnationen Brasilien, som mod Chile var så tæt på knockout, men blev reddet af heldet og målstængerne.

Samtidig må der være en forsigtig lettelse over selve arrangementet. Ganske vist har der været demonstrationer, men ikke så omfattende og voldsomme som frygtet, måske endda ventet. Desuden var alle stadions klar til tiden, banerne er gode, og de mange turister er ikke som frygtet havnet i et trafikalt kaos.

Dermed kan arrangørerne have et berettiget håb om, at man mest vil huske VM for det, der foregik inde på banerne med masser af mål og underholdning. Så må man bare håbe, politikerne husker de samfundsmæssige problemer frem mod OL i 2016 - og efter.

 

Colombia kan stække Brasilien

Fredag mødes først de to europæiske stormagter Frankrig og Tyskland. Normalt trækker Tyskland det længste strå, men både Ghana og Algeriet spillede lige op med tyskerne i 90 minutter, og Frankrig virker pludselig som en harmonisk enhed.

Vinderen skal møde enten Brasilien eller Colombia, som også spiller fredag. Her er værtsnationen ikke så klar favorit, som man ville have sagt før VM. Det er første gang nogensinde, Colombia er i en kvartfinale, men festen behøver ikke at stoppe her, på udebane mod mægtige Brasilien.

Dels har det brasilianske hold vaklet i tre af de hidtidige fire kampe, og den absolutte nøglespiller Neymar er skadesplaget. Dels imponerer Colombia lige nu med fire VM-sejre på stribe og overbevisende spil, især af den offensive komet og hidtidige VM-topscorer James Rodriguez.

De seneste fire indbyrdes kampe, heraf tre i Brasilien, er endt uafgjort.

Messi tilbedes fanatisk af argentinerne, men han når kun op på siden af Maradona, hvis han vinder VM med Argentina.

Stort pres på Messi

Lørdag er Argentina smal favorit mod Belgien. Men ottendelsfinalen mod Schweiz var ikke imponerende. Først i slutningen af den forlængede spillede scorede Di Maria sejrsmålet til 1-0 mod Schweiz, som derefter ramte stolpen, og Argentina lignede slet ikke kommende verdensmestre. 

Også Belgien måtte ud i forlænget spilletid, fordi USA's heroiske fight og målmandsmur Tim Howard havde holdt dem fra fadet. Men Belgiens unge, fremadstormende stjerner spillede godt mod USA, og med mere effektivitet kan holdet gå hele vejen.

I 1986 vandt Argentina 2-0 på to mål af Maradona, da Belgien og Argentina sidst mødtes ved VM. Ligesom dengang er Argentina meget afhængig af én mand, Lionel Messi, men andre kan også blive nødt til at træde i karakter.

I den fjerde og sidste kvartfinale lørdag er Holland kæmpefavorit mod Costa Rica, der får sit hyr med at stække van Persie og Robben. Men Uruguay, Italien og England var også store favoritter mod ”Los Ticos”, som er i sin første kvartfinale og endnu ikke har tabt ved dette VM.

Skal den latinamerikanske "Mourinho" chokere fodboldverden igen?

El Explosivo og Mourinho

Costaricanernes træner Jorge Luis Pinto har skabt et hårdt arbejdende kollektiv med en stærk defensiv, og især i kampen mod Italien lykkedes det sensationelt at knuse modstanderne med et højt presspil.

Denne gang er hans forsvar svækket af at undvære nøglespilleren Oscar Duarte, som har karantæne efter sit røde kort mod Grækenland. Men den farverige colombianer har garanteret en plan.

På sin hjemmeside jorgeluispinto.com fremhæver han José Mourinhos grundige arbejde med detaljer og taktik, og han forekommer i øvrigt at være lige så ærekær og til tider polemisk som portugiseren. Ikke for ingenting har Pinto tilnavnet ”El Explosivo”.

Han har kaldt mexicansk presse ”klovne forklædt som journalister”, han har ringet ind til direkte radiodebatter for at diskutere med sine kritikere, og han bandede åbenlyst, da VM-lodtrækningen parrede hans hold med Italien, England og Uruguay.

Siden fik de tre eks-verdensmestre grund til at bande over ”Los Ticos”. Hvad med Holland? Viva Costa Rica!

Pobre de Mexico, stakkels Mexico

Mexico er ude. Ikke siden 1986 har landet nået kvartfinalen, men intet knækker mexicanernes stolthed.

 

Det mexicanske fodboldlandshold førte 1-0 mod Holland, men røg ud efter to meget sene hollandske mål. Den Nye Verdens dansk-mexicanske skribent fortæller kort efter kampen, hvorfor mexicanerne alligevel vil feste.

 

Af Nicolas Lund-Larsen

 

At VM er overstået for Mexico er en gentagelse af en trist historie og forlængelse af en for Mexico trist statistik. I de seneste seks slutrunder er Mexico nemlig ikke nået videre end mellemrunden, og i fire af dem er de blevet slået ud efter at havde været foran.

I minutterne efter Hollands tyskersejr over Mexico er det nærliggende at lægge følelser i fodbolden. Man kan måske med rette med sige noget om, at Mexico er et fattigt land, og at landsholdets succes er en trøst i en ellers udsigtsløs hverdag for en fattig befolkning. Men sådan er det ikke.

 

Grønærten, børsten og loppen

Af en eller anden årsag er Mexico et meget stolt folkefærd, der har og altid vil have humoren på sin side. Alvor har aldrig været en del af den mexicanske DNA, og selvironien stikker dybt.

Landstræner Miguel Herreras jubelscener er en klar illustration af, hvordan mexicanerne opfatter tingene.

Et andet eksempel er de kælenavne, spillere og trænere får, blandt andre Javier "Chicharito" Hernandez, Oribe "El Cepillo" Peralta og Miguel ”Piojo” Herrera. Chicharito betyder Grønært, El Cepillo betyder Børsten, Pioja er en loppe …

 

Intet kan knuse festen

Fodbold i Mexico er prestigefyldt, og der er mange penge i den mexicanske liga. Landsholdet er Mexicos stolthed, på linje med Tequila, mariachis og Aztecer-kalenderen. 

Samtidig er fodbold en måde at fejre tilværelsen på, en anledning til fest, men aldrig en anledning til sorg, som i for eksempel Brasilien eller Argentina.

Derfor kan Holland have knust Mexicos drømme om mere hæder og ære ved VM. Men intet fodboldhold vil nogensinde kunne ødelægge den fest, der naturligt ligger i den mexicanske ånd.

Mexicos resultater ved VM 2014: 1-0 over Cameroun, 0-0 mod Brasilien, 3-1 over Kroatien og 1-2 mod Holland.

Ay-ay-ay, canta no llores, sang de mexicanske undervejs i kampen på tribunerne. Senere blev der nok grædt, men selv ikke nederlaget til Holland kan stoppe den mexicanske fest.

Latinamerika sætter rekord ved VM

Fans af Mexico og andre latinamerikanske hold har haft masser af grund til fiesta indtil nu.

De amerikanske hold har overgået forventningerne, og mindst et af dem når semifinalen.

 

Af Jesper Sørensen

 

VM i fodbold har været en fiesta for de latinamerikanske hold indtil nu. Ikke nok med at værtsnationen Brasilien, Argentina og Colombia har levet op til deres favoritværdighed og er klar til ottendedelsfinalerne.

Outsidere som Chile, Uruguay og Mexico har også kvalificeret sig. Og Costa Rica skabte en af VM-historiens største sensationer ved at vinde den såkaldte ”dødens gruppe” foran de tre eks-verdensmestre Italien, England og Uruguay.

Også USA er videre, og dermed er hele otte amerikanske hold blandt de bedste 16 hold i verden mod seks europæiske og to afrikanske. Det er isoleret set det bedste resultat nogensinde, og de amerikanske hold har oven i købet disket op med store fodboldoplevelser.

 

To latiner-opgør

Det betyder blandt andet, at man kan glæde sig til to rene latino-opgør på lørdag. Vinderne af de to kampe møder hinanden i kvartfinalen, så dermed skal mindst ét sydamerikansk hold spille om medaljer til sidst.

Brasilien har vist svaghedstegn i de første tre kampe, især i forsvaret, og uden dommerhjælp havde holdet formentlig fået en koldstart mod Kroatien. Men Neymar har levet op til sin stjernestatus, og brasilianerne er planmæssigt klar til en ottendedelsfinale mod Chile.

Præcis som for fire år siden i Sydafrika, hvor Brasilien vandt 3-0. Det bliver ikke let mod et teknisk fremragende mandskab fra Chile, som fortjent sendte Spanien ud, og chilenerne drømmer om de første medaljer siden VM på eget græs i 1962. Men hvis ikke Brasilien vinder mod Chile, vil protesterne mod VM også komme til at handle om spillet på banen.

 

Mod England viste Luis Suarez sig fra sin gode side, som "el pistolero", den hyperfarlige afslutter. Siden faldt stjernen til jorden med et brag.

 

Suarez har vist tænder

Senere lørdag aften tørner Colombia og Uruguay sammen. Colombia er med i sit første VM i 16 år og har trods savnet af sin sædvanlige topscorer, den skadede Radamel Falcao, været særdeles skarpe i front.

Kun én gang, i 1990, har Colombia været i en ottendedelsfinale, men træneren José Pekermans tropper fortsætter det overbevisende spil fra VM-kvalifikationen og vandt sin gruppe med maksimumpoint.

Uruguay måtte ud i knald- eller faldkampe for at komme til VM, og slutrunden åbnede med et choknederlag mod Costa Rica. Topscoreren Luis Suarez var i høj grad savnet i dén kamp, men mod England med mange klubkammerater fra Liverpool slog han til med to scoringer, og Uruguay overvandt også Italien.

Men Luis Suarez er som bekendt igen savnet hos Uruguay, fordi han får karantæne for at bide italieneren Chiellini i en duel. Dermed vil han efter VM stå som helten, som sikrede sejren mod England, men i endnu højere grad som skurken, som for tredje gang i karrieren straffes for at bide en modstander.

Uruguay og Colombia vandt en kamp hver, da de mødtes i kvalifikationen, og alt er åbent på lørdag, men Suarez’ ubegribelige dumhed er selvfølgelig en stor fordel for Colombia.

Sådan! Bryan Ruiz bringer Costa Rica foran mod mægtige Italien og baner vejen for en sensation. Mellemamerikanerne har en god chance for at nå kvartfinalen.

 

Costa Rica kan skrive historie

Mexico spiller ottendedelsfinale på søndag mod Holland, og det er overraskende efter mexicanernes svage præstationer i VM-kvalifikationen.

Her måtte der et mål til ærkerivalen USA til for blot at sikre Mexico knald- eller faldkampe for at kvalificere sig, og holdet er kun nummer 20 på FIFA’s verdensrangliste. Men træneren Miguel Herrera har fået holdet til at fungere som en charmerende enhed.

Blot har målene manglet, præcis som i kvalifikationskampene, men mod Kroatien kom der endelig hul på bylden med tre kasser. Mexicos bedste VM-resultater hidtil var kvartfinalerne på hjemmebane i 1970 og 1986, og så langt når holdet næppe denne gang mod et bjørnestærkt hollandsk hold anført af Robin van Persie og Arjen Robben.

Men mexicanerne kan igen være stolte af deres hold, og måske får vi en gentagelse af de to holds opgør ved VM for 16 år siden, der endte 2-2.

Senere søndag sker så det, de færreste troede muligt. Sensationelt stærke Costa Rica, verdenranglistens nummer 28, spiller ottendedelsfinale ved VM. Så langt har holdet kun været én gang før: I 1990 efter choksejre mod Sverige og Skotland.

Modstanderen er Grækenland, og det bør ikke skræmme costaricanerne, som fortjent hentede syv point mod Uruguay, Italien og England. Costa Rica imponerede især med sit aggressive presspil mod Italien.

Nu er der respekt om Costa Rica, som var udset til at være gruppens prügelknabe. Og nu ved vi, hvorfor Arsenal i næste sæson satser på Costa Ricas angriber Joel Campbell frem for danske Bendtner. Arsenal henter Campbell hjem fra en låneaftale med Olympiakos i netop Grækenland.

Di Maria løfter Messi efter et af magikerens to mål mod Nigeria. Messi spillede sløjt ved VM for fire år siden, men i år virker han skarp.

Løfter Messi pokalen i Rio?

Mandag spiller Frankrig mod Nigeria og Tyskland mod Algeriet. De to europæiske hold er storfavoritter, men begge er før faldet mod afrikanske hold. Frankrig tabte sensationelt til Senegal ved VM i 2002, og røg ud efter et nederlag til Danmark.

Tyskland tabte i 1982 mindst lige så overraskende til netop Algeriet, som bagefter røg ud efter den berygtede ikke-angrebspagt, der skamfuldt sendte både Vesttyskland og Østrig videre. Så på en måde har begge hold noget at revanchere.     

Tirsdag spiller Argentina mod Schweiz og Belgien mod USA. Med fire mål hidtil har den argentinske anfører Lionel Messi vist, at dette kan være hans VM, og intet vil behage det gældsplagede land mere end at løfte VM-pokalen på Brasiliens hjemmebane.

For fire år siden røg et indtil da velspillende Argentina ud med et brag mod de effektive tyskere, men denne gang virker Messi mere veloplagt, og der lader til at være styr på defensiven. Dog kan det bekymre, at måljægeren Agüero er færdig ved VM på grund af en skade, hvilket gør Argentina endnu mere afhængig af Messis små mirakler.

USA med Jürgen Klinsmann i spidsen fortsætter de fine takter fra VM-kvalifikationen. Holdet kan næsten kun skuffe hjemme i USA, hvor træneren fik kritik for før VM at udtale, at USA ikke har en realistisk chance for at blive verdensmestre. Men set udefra er det flot at gå videre foran Portugal og Ghana, og holdets effektive presspil kan også udfordre Belgien.

 

Overtidsmål blev dyrt for Ecuador

Honduras er som ventet færdig efter tre kampe. Efter landets tredje deltagelse ved VM er holdet stadig aldrig kommet videre fra gruppespillet, og træneren Luis Suarez er trådt tilbage. Kun navnet har han til fælles med den uruguayanske angriber, for hans hold har været tandløst ved VM.

I samme gruppe røg Ecuador ud, reelt på grund af nederlaget til Schweiz, som scorede sejrsmålet dybt inde i overtiden, under et halvt minut efter en stor ecuadoriansk chance i den anden ende.

Dermed går Ecuador glip af et latiner-opgør mod mægtige Argentina, og holdet har ikke levet op til det flotte spil i kvalifikationsturneringen.

Gud er brasilianer, påstår nogle af værtslandets fans. Paven er argentiner, og der er mulighed for et brag af en finale mellem Brasilien og Argentina.

Bolden kan stadig punktere

Til gengæld har andre latinamerikanske hold givet os store oplevelser. Men inden vi fra Den Nye Verden fester igennem, vil vi på anti-latinamerikansk vis slå lidt koldt vand i blodet:

For fire år siden gik hele syv amerikanske hold videre fra grupperne, og dengang spillede flere af dem også forrygende, men bolden punkterede undervejs. Favoritterne Argentina og Brasilien blev slået ud af henholdsvis Tyskland og Holland, og Uruguay blev bedste amerikanske hold nede på en fjerdeplads.

Der er også lang vej endnu, før man kan udnævne VM 2014 til et stort VM for latinamerikanerne. Men de har lagt fantastisk ud, og der er stadig mulighed for manges drømmefinale; Brasilien mod Argentina.

Der er finale i Rio de Janeiro søndag den 13. juli, og som beskrevet i en anden artikel i vores VM-tema er der statistisk set ingen tvivl om, at den latinamerikanske fodboldfest fortsætter.

Samtlige VM-slutrunder i Amerika er nemlig vundet af sydamerikanske lande, Brasilien, Argentina og Uruguay, som i skrivende stund alle er med endnu.  

Vi får en sydamerikansk verdensmester!

Brasilien vandt i 2002 og er også blandt favoritterne denne gang.

VM-historien viser, at Brasilien, Argentina eller Uruguay vinder VM i fodbold. Bookmakerne regner også med, at verdensmesteren kommer fra Sydamerika.

 

Af Jesper Sørensen

 

Statistisk set kan kun tre lande vinde VM i fodbold. Hidtil er sydamerikanske hold nemlig gået til tops, hver gang fodbold-VM er holdt i Amerika. Det er sket syv gange.

Indtil det seneste VM, i Sydafrika i 2010, havde intet europæisk land vundet titlen uden for Europa. Dén statistik brød Spanien, men i Amerika er guldet gået til enten Brasilien, Argentina eller Uruguay.

Til gengæld har Brasilien vundet VM-guld en enkelt gang i Europa, da holdet med en ung Pelé vandt i 1958 i Sverige.  

 

Lille Uruguay har store evner

Brasilien vandt også i 1962 i Chile, i 1970 i Mexico, i 1994 i USA og i 2002 i Sydkorea/Japan. Dermed er Brasilien det land, som har taget flest VM-titler, og brasilianerne forventer også VM-guld til Brasilien i år.

Men da landet var vært for VM i 1950, hentede Uruguay sensationelt titlen blandt andet efter at have slået Brasilien. Uruguay vandt også det første VM nogensinde, i 1930 på hjemmebane i Montevideo. Der bor kun 3,4 millioner mennesker i Uruguay, som dermed er det suverænt mindste land, som har vundet VM. Endda to gange.

Argentina har vundet VM to gange, første gang på hjemmebane i 1978, anden gang i Mexico i 1986 med en overdådig Maradona på holdet.

 

Bookmakere tror på Brasilien og Argentina

Ikke kun historien taler for, at vi igen får en sydamerikansk verdensmester. Det gør bookmakerne også.

For eksempel har både Danske Spil og Bet 365 som Brasilien favorit til odds 3,75, og hos begge følger Argentina lige efter til odds 5,50. Også Tyskland og Spanien regnes for sandsynlige verdensmestre.

Blandt de øvrige latinamerikanske hold har Danske Spil mest fidus til Colombia til odds 20,00, mens Uruguay giver pengene 25 gange igen, og Chile giver odds 40. Bet 365 tror mere på Uruguay end på Colombia, måske med skelen til fodboldhistorien.

Uruguay giver pengene igen hele 26 gange hos bookmakeren, selv om holdet er forsvarende sydamerikanske mestre, vandt det seneste VM i Brasilien og har Suarez og Cavani i front. Colombia giver odds 29, mens Chile giver odds 41.

 

Resten spås ingen chancer

Ifølge bookmakerne er det helt urealistisk, at nogle af de øvrige latinamerikanske hold kan vinde VM. Mexico og Ecuador giver pengene over 100 gange igen, Honduras kan spilles til odds 2001 hos Bet 365, som har odds 2501 på Costa Rica.

Det sidste hold fra Amerika er USA, der giver pengene 200 gange igen for at vinde VM hos Bet 365. Men verdensmestrene kommer formentlig fra Sydamerika.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.04 | 21:42

Hej,

Super fin side! Jeg kan godt lide at i går ned i dybden på emnerne!
Hvis i vil kan i også se min side her: https://www.sporttema.dk

Mvh.
Christian

...
23.01 | 08:17

denne sidde er god

...
27.09 | 13:35

hej Du !
jeg er ikke så skrap til computer, så min søn prøver at hjælpe mig
Jeg bor i Hedehusene, du kan eventuelt ansøge mig på Facebook,så kan vi udveksle tlf

...
08.01 | 15:17

Tak for din ros og interesse for Galapagos, som er et fascinerende sted. Vi havde en god eftermiddag i Fredericia og kommer gerne igen med vores andre foredrag.

...
Du kan lide denne side