VM-slutrunder i Latinamerika

Når Brasilien er vært for VM i fodbold 2014, er det syvende gang, VM holdes i et latinamerikansk land. I denne serie kigger vi tilbage på de syv tidligere slutrunder i Latinamerika.

 

Da én mand vandt VM

Maradona drev gæk med England og andre hold - og var i høj grad manden bag Argentinas triumf.

Af Nicolas Lund-Larsen 

 

Estamos en Mexico” betyder ”Vi er i Mexico”. Men Danmarks landshold var i Oslo, hvor det slog Norge 5-1, da tv-kommentator Svend Gehrs med sit begynderspansk førte an i danskernes jubel over for første gang at være kvalificeret til VM.  

Mexico fik tildelt slutrunden blot tre år tidligere, fordi Colombia alligevel ikke magtede opgaven. Mexicanerne gik til opgaven med energi og gå-på-mod og selv ikke et frygteligt jordskælv i september 1985, der dræbte over 20,000 mennesker i Mexico City, kunne få mexikanerne til at aflyse. For anden gang skulle de være værter for verdens største sportsbegivenhed. 

 

 

Al magt til Maradona 

VM i 1986 huskes af mange af en helt speciel årsag: Slutrunden blev bogstavelig talt vundet af én spiller, argentineren med det gudsbenådede talent, Diego Armando Maradona. 

Maradona havde været med fire år tidligere i Spanien, men han havde ikke et godt VM, og han endte med at blive udvist. I 1986 havde Argentinas træner Carlos Bilardo bygget hele holdet op omkring stjerneangriberen, og det gav pote. 

Stjernen var på en eller anden måde involveret i alle Argentinas mål i gruppespillet. I  kvartfinalen mod Uruguay udspillede han i store dele af kampen forsvaret med yderside, inderside, hæl og tå, men scorede ikke Argentinas og kampens enlige mål. Og det er især semifinalen mod England, han huskes for.  

 

Guds hånd ... 

De to hold har altid haft et horn i siden på hinanden, og det begyndte i 1962, hvor England slog Argentina ud. Det fortsatte i 1966, da England igen slog Argentina ud i en kamp, som argentinerne har døbt århundredets tyveri.  

Argentina fik en tvivlsom udvisning og Englands mål i 1-0 kampen var på kanten af off-side. I 1982 udbrød der krig mellem England og Argentina om retten til Falklandsøerne, og således var banen kridtet op til mødet på fodboldbanen mellem landene.

Første halvleg var målløs, men seks minutter inden i anden halvleg opfangede Maradona et kikset skud fra Steve Hodge.  

Maradona sprang i vejret og puffede bolden med hånden over målmand Peter Shilton. Dommeren så ikke forseelsen og dømte 1-0 til Argentina. Maradona har siden sagt, at en ” en person, der stjæler fra en tyv får 100 års tilgivelse….” og ”at målet var en smule Maradonas hoved og meget Guds hånd.”  

 

Magikerens mål 

Få minutter senere fik Maradona fat i bolden på egen bandehalvdel og afdriblede halvdelen af Englands hold, før han scorede, hvad nogen vil kalde det bedste mål i VM's historie.  

Terry Butcher nåede tilbage og tacklede Maradona, inden bolden havnede i nettet, og ved gennemsyn af målet i langsom gengivelse er det umuligt at afgøre, om Maradona eller Butcher har den sidste fod på bolden. Butcher har dog nægtet, at han rørte bolden.  

 

I kategori for sig selv 

Argentina gik videre til at vinde finalen 3-2 over Tyskland, efter at have slået Belgien 2-0 i semifinalen på mål af Maradona. 

Diego Maradona havde gjort, hvad ingen spiller før ham havde formået, nemlig at vinde et VM selv. Pele, Beckenbauer, og andre stjerner havde medspillere omkring sig, der var næsten lige så gode.  

Ingen på Argentinas hold var på højde med Maradona, og derfor handlede VM i Mexico i 1986 mest om ham og hans sejr. 

 

Danish dynamite 

Danmark blev kaldt dynamitholdet på grund af slagsangens omkvæd; "We are red, we are white, we are danish dynamite", og holdet spillede vidunderlig fodbold i gruppespillet. Danskerne slog Skotland 1-0 og tværede de tidligere dobbelte verdensmestre fra Uruguay ud med hele 6-1.  

Den sidste kamp i gruppespillet mod Tyskland var uden betydning for at gå videre. Men Danmarks landstræner, Sepp Piontek var tysk, og for Danmark var det vel også vigtigt at klare sig godt mod mægtige Tyskland.  

Danmark vandt kampen. Tyskland gik ligesom Danmark videre til ottendedelsfinalen, hvor de mødte Marokko. Danmark mødte Spanien. 

 

Dynamitten blev våd 

Kampen mod Spanien begyndte fint, og Danmark kom foran på et straffe, som Jesper Olsen sikkert eksekverede. Men så lavede han en aflevering, som skulle give ham mareridt i mange år. Da Lars Høgh sparkede et målspark ud til ham i højre side af målfeltet, valgte Jesper Olsen at aflevere på tværs af straffesparksfeltet mod Høgh i stedet for at skyde bolden fremad.  

Det blev straffet af Emilio Butrageño og i stedet for at gå til pause med en 1-0 føring, var holdet lamslået. Det danske landshold faldt sammen i anden halvleg, tabte 5-1 og var dermed ude af VM. 

Hvad nu hvis Danmark havde spillet mod Marokko i stedet for Spanien? Marokko tabte 1-0 til Tyskland, og i kvartfinalerne gik Tyskland videre efter straffesparkskonkurrence mod Mexico.  

Men chancerne for, at de danske debutanter, mentalt og spillemæssigt kunne holde til en lang og hård turnering, var små. Danmark var en flot overraskelse for VM i 1986 og høstede anerkendelse for sin fodbold over hele verden. 

 

 

Flottest og grimmest

Således slutter Den Nye Verdens miniserie om VMs historie i Syd og Mellemamerika. Som opsummering konstaterer vi på redaktionen, at det flotteste VM var 1970 i Mexico, og det var måske også det spillemæssigt og reneste VM nogensinde. Det grimmeste var klart VM i Chile i 1962 med vold og skader. 

De flotteste mål i VMs historie er begge scoret i Mexico. Carlos Albertos afsindigt flotte punktum for en sublim holdindsats i finalen i 1970 og Diego Maradonas virtuose enkeltmands præstation mod England i 1986. 

Den største sensation er Brasiliens nederlag i 1950 på hjemmebane mod Uruguay. Og med det billede ser vi frem til VM i Brasilien: Skal det endelig lykkes for Brasilien at vaske blamagen fra La Maracanaza i Rio i 1950 af? 

Ha' et fantastisk VM!

 

I 1978 lå VM til diktatorens højrefod

Diktatoren Videla brugte VM som propaganda og kunne glæde sig over, at argentinerne blev verdensmestre.
Af Nicolas Lund-Larsen 

 

VM-historien rummer mange pudsige sidehistorier, men VM i Argentina i 1978 har ikke samme sjove islæt. Tværtimod er der en undertone af skandale over turneringen.  

To år før turneringen tog militæret magten ved et kup og afsatte den demokratisk valgte Isabel Peron. Argentinas nye leder, general Jorge Rafael Videla, havde brug for en succes og en charmeoffensiv, og VM i Argentina lå "lige til højrefoden”.  

 Guld til Argentina ville bidrage til et positivt syn på Argentina efter kuppet og forfølgelsen af venstreorienterede i det, man kan kaldte ”Den beskidte krig”. 

 

Overvejede boykot

Rundt om i verden var der betænkeligheder ved at deltage i VM i en diktaturstat og især Holland, sølvmedaljevinderne fra 1974, havde det svært med at tage afsted.

Ligeledes Frankrig var under pres fra befolkningen, men man valgte at tage afsted med den 20-årige midtbanespiller Michel Platinii truppen. 

Hollands verdensstjerneJohan Cruyff valgte at blive hjemme, og det blev af mange kædet sammen med Argentinas værtskab. Men det kom mange år senere frem, at han og hans familie var blevet truet af kidnappere i hjemmet i Barcelona, og at dén oplevelse fik Cruyff til at melde fra. Med ham på holdet havde Holland måske vundet VM.  

 

Aftalt spil?

Som ved tidligere VM turneringer var holdene delt op i fire grupper. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til to nye grupper med fire hold, hvor man spillede alle mod alle. Gruppevinderne gik videre til finalen. 

I Argentinas gruppe vandt Brasilien 3-1 over Polen. Kampen blev spillet nogle timer før den afgørende kamp mellem Argentina og Peru.  

Peru havde spillet et fremragende VM anført af Teófilo Cubillas også kaldet Perus Pelé. For at komme i finalen skulle Argentina vinde med fire overskydende mål mod et hold, som kun havde lukket seks mål ind hidtil i turneringen. 

En af Perus bedste spillere José Velásques blev uventet udskiftet midt i kampen, og Argentina vandt 6-0 over Peru i en kamp, som flere fodboldhistorikere er enige om, var aftalt spil.  

 

Hollandsk protest

I finalen mødte hjemmeholdet Holland, som i det andet gruppespil havde spillet uafgjort mod Vesttyskland (uden Beckenbauer) og besejret Italien og Østrig. Cruyff var savnet, men spillere som Arie Haan og Rob Rensenbrink lyste op. Men Argentina vandt finalen 3-1 over Holland, som udeblev fra sejrsceremonien som en form for protest.

IKonfettien dalede ned fra tribunerne, og i kulissen kunne generalen glæde sig over sin (propaganda)sejr, som han især kunne takke spillere som Ardiles, Passarella, Kempes og Tarantini for. Mens Holland for anden, men ikke sidste gang, var lige ved og næsten og kunne overveje, om man hellere skulle være blevet hjemme. 

 

 

I øvrigt: 

Alle Argentinas kampe blev spillet om aftenen, så de vidste, hvordan stillingen i deres gruppe var. 

Brasilien nåede ikke finalen, selv om holdet ikke tabte en eneste kamp. 

I de sidste sekunder af gruppekampen mellem Brasilien og Sverige scorede Zico til 2-1 på hovedstød efter et hjørnespark . Dommeren annullerede målet med påstanden om, at han havde fløjtet kampen af, mens bolden var i luften. Resultatet blev 1-1. 

Iran lavede et selvmål fra 15 meters afstand i kampen mod Skotland. Kampen endte 1-1, idet Iran udlignede i anden halvleg. Kampen er et sort kapitel i Skotlands fodboldhistorie. 

Skotland slog Holland 3-2, og Archie Gemmill scorede et fantastisk mål. Målet blev senere en del af filmen "Trainspotting". Skotland og Holland lå a point efter gruppespillet, men Holland gik videre på grund af bedre målscore. 

En peruviansk tidligere senator har påstået, at Peru tilbød at tabe til Argentina, hvis militærdiktaturet ville påtage sig opgaven med at afhøre nogle peruvianske politiske fanger.  

Før kampen besøgte Argentinas diktator General Jorge Vileda, Perus spillere i omklædningsrummet sammen med USA's udenrigsminister Henry Kissinger. Perus anfører husker, at diktatoren sagde, at han håbede  en god kamp, fordi der var store forventninger i den argentinske befolkning. 

Henry Kissingers talsperson siger, at udenrigsministeren ikke erindrer at have været i omklædningsrummet. 

FIFA har ingen planer om at undersøge, hvad der foregik under VM i 1978. 

Mario Kempes fra Argentina blev topscorer med seks mål. 

Mexico 1970 - det smukkeste VM nogensinde

Gordon Banks redder på forunderlig vis Pelés afslutning - til stor overraskelse for alle.

Velspillet VM bød både på århundredets redning, århundredets kamp og et af århundredets bedste mål.

 

Af Nicolas Lund-Larsen

 

VM i Mexico i 1970 var på mange måder den smukkeste og mest farverige turnering nogensinde. Dels var det første gang, VM blev sendt i farver på tv, dels var der ikke en eneste udvisning i turneringens 20 kampe.

Mange kritikere så ellers frem mod VM i Mexico med skepsis. Mange af byerne i Mexico ligger højt over havets overflade, og dermed er luften tynd og svær at spille i.

Desuden blev mange af kampene afviklet på det varmeste tidspunkt omkring middag for at kunne blive sendt direkte i den bedste sendetid i Europa.

 

Banks’ mirakel

Favoritterne fra Brasilien kom i samme gruppe som de forsvarende mestre fra England, og kampen gik over i historien af flere årsager. De forsvarende mestre, der påstår at have opfundet fodboldspillet, var opsatte på at bevise, at de skulle regnes blandt de allerbedste fodboldnationer.

Kampen huskes stadig, fordi målmand Gordon Banks fra England lavede en redning, der var og stadig er helt i en klasse for sig selv. Redningen er af fodboldeksperter blevet kaldt for verdens bedste.

Midt i første halvleg blev Pelé spillet fri i luften i venstre side. Helt fri for mål kanonerede han med panden bolden med kirurgisk præcision mod målstolpen. Som ved et mirakel fik Banks sig kastet ned, og med et vrid i håndleddet skubbede han bolden op over overliggeren.

Pelé nåede at juble og råbe ”MÅÅÅL”, før det gik op for ham, at Banks havde reddet. ”Jeg troede, der var mål.” sagde han til Gordon Banks. ” ”Det gjorde jeg også”, svarede Banks. ”Du er ved at blive gammel, Banksy, du plejer da at holde på dem”, jokede den engelske anfører Bobby Moore.

England tabte senere til Vesttyskland i overtid efter at have været foran 2-0, da tyskerne fik revanche for den dramatiske VM-finale i 1966 på Wembley. Et par dage efter Englands nederlag fik arbejderpartiet Labour, der op til valget havde ført i meningsmålingerne med over 12 procentpoint over de konservative, en lussing af vælgerne og tabte overraskende parlamentsvalget.

 

Århundredets kamp

Vesttyskland med en effektiv Gert Müller og midtbanestrategen Franz Beckenbauer gik videre til semifinalen mod Italien, en kamp som er blevet døbt århundredets kamp. Ved ordinær spilletids udløb stod der 1-1 på tavlen, alligevel vandt Italien 4-3 i overtiden.

Franz Beckenbauer havde brækket kravebenet ved en tackling, men blev på banen med den arm i slynge, fordi Vesttyskland havde brugt deres indskiftninger.

Spillet bølgede frem og tilbage med mål i begge ender. I det 110. minut udlignede Gert Muller til 3-3, og mens tv-produceren stadig viste målet i langsom gengivelse, scorede en fri Riviera sejrsmålet for Italien. Uden for det enorme Atzeca Stadion i Mexico City kan man finde en mindeplade, der påsat i respekt for denne semifinale, der står som et monument i VM-historien.

 

Vidunderligt mål som punktum

I finalen mødtes Italien og Brasilien, som begge spillede for at vinde deres tredje titel og dermed for ejerskabet af Jules Rimet-pokalen. Ved stillingen 3-1 til Brasilien skete der noget bemærkelsesværdigt op til det 86. minut.

Brasilien havde bolden, og den blev afleveret til i alt otte spillere, før Carlos Alberto fik den på højre side af straffesparksfeltet af Pelé og med ydersiden kanonerede bolden ind i det modsatte hjørne til det, nogen kalder det bedste mål scoret under VM.

Maradonas mål, også i Mexico, men i 1986 mod England, er i skarp konkurrence med Carlos Albertos mål til 4-1 over Italien. Forskellen på de to mål er, at Maradonas mål var en helt enestående og genial enkeltmandspræstation, hvorimod Carlos Albertos mål står som et symbol på det brasilianske landsholds sublime forståelse af fodbold som et holdspil.

Målet var et stærkt punktum for en vellykket og flot spillet turnering, og Brasilien blev dermed det eneste land, der havde vundet VM hele tre gange. Senere er kommet endnu flere titler til den store fodboldnation.

 

I øvrigt:

 

Udskiftninger blev indført under VM i Mexico. Indtil da var det kun tilladt at udskifte skadede spillere.

De gule og røde kort blev indført under VM i Mexico. Det røde kort var ikke fremme under hele turneringen. Det første gule kort blev vist til Sovjetunionen i det 36. minut i kampen mellem Mexico og Sovjetunionen

Telstar-fodbolden, der er syet sammen af sorte og hvide femkanter, blev introduceret under VM i Mexico.

Gerd Müller fra Vesttyskland blev topscorer med 10 mål.

Brasilien vandt med sin tredje VM titel ejendomsretten til Jules Remis pokalen. Den blev senere stjålet og er aldrig blevet fundet.

Englands anfører Bobby Moore blev anholdt i Colombia på vej til Mexico under anklage for at have stjålet et armbånd.

Det mærkeligste mål blev scoret under kampen mellem Mexico og El Salvador. El Salvador havde fået et frispark, men en mexicansk spiller tog frisparket og afleverede til Valdivia, som skød bolden i mål. Kampens dommer tillod til alles forbavselse målet. Da El Salvador gav bolden op, skød de den i protest ud blandt publikum.

Chile 1962 - Det Glemte VM

Trods en national tragedie lykkedes det for Chile at arrangere VM i fodbold.

Chile overvandt jordskælv, og ellers huskes VM i 1962 mere for vold end for bold.

 

Af Nicolas Lund-Larsen

 

Chile vandt værtsskabet for VM foran Tyskland og Argentina, men to måneder før første kickoff var det ved at gå galt. Et voldsomt jordskæv ramte Chile og op mod fem tusinde mennesker mistede livet.

Men Chile anmodede om, at VM ikke blev flyttet til Argentina, som der var tale om. Og det fattige land imponerede FIFA og verden med dets grundige forberedelser og flotte stadion i skyggen af de sneklædte Andesbjerge.

 

Fodbold som krig

Et af fodboldhistoriens mørkeste kapitler blev skrevet i kampen mellem Chile og Italien. Optakten var avisskriverier fra italiensk side, anført af journalisterne Antonio Ghiredelli og Corrado Pizzinelli, som beskrev Chiles hovedstad Santiago som ”et beskidt og fattigt sted fyldt med kriminalitet og løse kvinder.”

Det faldt ikke i god jord og allerede da holdene hilste på hinanden inden kampen, fløj spytklatterne gennen luften. Inden da måtte d’herrer Ghiredelli og Pizzinelli flygte fra Chile.

Englænderen Ken Aston havde den tvivlsomme ære at dømme kampen og allerede efter 12 sekunder fløjtede han for det første frispark. I det 12. minut sparkede Giorfio Ferrini ud efter en chilener og blev udvist. Det tog otte minutter og en hær af politikfolk at få den temperamentsfulde italiener i omklædningsrummet.

 

En lige venstre

Kort før pausen blev chileren Leonel Sanchez nedlagt. Han var søn af en professionel bokser og stak sin modstander, Mario David, en lige venstre. Underligt nok blev han ikke udvist, men det gjorde Mario David lidt senere, da han som hævnakt knaldede sin støvle i nakken på Sanchez.

Kampen var så modbydelig, at politiet måtte afbryde flere gange, og efter slutfløjtet måtte eskortere de to hold ud af banen.

Dommer Ken Aston udtalte senere at han ikke var dommer i en fodboldkamp, nærmere overdommer i en militær øvelse.  Chile vandt kampen 2-0.

 

Brasilien klarede sig uden Pelé

Chile-Italien var ikke den eneste kamp, hvor der blev spillet meget hårdt. Derfor indkaldte FIFA efter den indledende runde, der bød på 40 skadede spillere og tre brækkede ben, repræsentanter fra alle hold og truede med hjemsendelse, hvis ikke volden stoppede. 

På den sportslige side, bød 1962 slutrunden på vidunderligt spil af Brasiliens Carringa. Det brasilianske vidunderbarn fra VM fire år før, Pelé, blev skadet i sin første kamp og måtte udgå af VM, men Carringa mandede sig op og førte Brasilien til sit andet verdensmesterskab. Finalen var mellem Brasilien og Tjekkoslovakiet som blev slået med 3-1. Chile blev en flot nummer tre ved at vinde bronzekampen 1-0 over Jugoslavien.

 

I øvrigt:

Dommeren fra skandalekampen mellem Chile og Italien, Ken Aston blev senere optage i FIFAs Dommerkommite, hvor han blandt andet var med til at indføre det gule og det røde kort.

De amerikanske lande truede med at boykotte VM i 1962, hvis det ikke tilfaldt et sydamerikansk land.

Ungarsk fødte Ferenc Puskas spillede for Spanien.

Tyskland tabte uventet til Jugoslavien i kvartfinalen. Året efter blev Bundesligaen grundlagt.

Sverige, som havde vundet sølv i 1958, kvalificerede sig ikke sig ikke til VM.

VM i 1962 blev ikke sendt direkte på TV i Europa, da der endnu ikke kunne sendes signaler så langt.

Da BBC viste kampen mellem Chile og Italien indledte sportskommentator David Coleman med ordene: ”God aften. Kampen, som De nu skal overvære er den dummeste, modbydeligste, mest kvalmende og nedværdigende udstilling af fodbold, om muligt i spillets historie.”

VM 1950: Brasiliens nationale tragedie

Brasilien var storfavorit til at vinde VM på hjemmebane, men knækkede mod Uruguay.

Af Nicolas Lund-Larsen

 

VM i fodbold i Brasilien i 1950 var præget af efterdønningerne efter anden verdenskrig, og det gjorde turneringen helt speciel efter 12 års VM-pause. Men det er ikke derfor, slutrunden stadig bliver husket, især i Brasilien og Uruguay.

Brasilien blev værtsnation og i Rio byggede man som optakt verdens største stadion, Estádio de Maracanã, med plads til 200.000 tilskuere. Den brasilianske befolkning gik turneringen i møde med stor forventning.

Det gik da også godt for Brasilien, der uden besvær spillede sig i gruppespillet om guldet. Brasilien kunne med uafgjort mod Uruguay erklære sig mestre. 

Befolkningen med pressen i spidsen gik amok i forventet guldrus, og kampen blev omtalt som en formalitet, der bare skulle overstås. Rios borgmester udnævnte Brasilien til verdensmestre inden kampen, og FIFA havde kun skrevet lykønskningstale til hjemmeholdet. 

 

Sår er aldrig helet

Men sådan skulle de ikke gå. Brasilien scorede til 1-0 i seks minutter inde i anden halvleg, men Uruguay udlignede. I det 79. minut scorede Alcides Ghiggia det afgørende mål, og Uruguay vandt 1-2.

I Uruguay er man stadig meget stolte over triumfen. Mens nederlaget har redet Brasilien som en mare gennem årene, og selv hele fem verdensmesterskaber har ikke kunne hele såret fra hjemmebane-nederlaget "La Maracanza" den 16. juli 1950.  

 

Fodbold samler nationen

Den britiske forfatter Alex Bellos gør i sin bog "Futeball" et forsøg på at sammenfatte, hvad nederlaget i 1950 betød. Bellos argumenterer, at Brasilien var ved at genfinde sin selvtillid efter en tid med en diktator.

Landet har aldrig haft en årsag til at føle national samling, for eksempel efter en tabt eller vundet krig, så nationalfølelsen samlede sig om landsholdet.

Bellos anfører, at "lige meget hvordan landsholdet klarer sig, vil dets moderne historie altid begynde med et nederlag. Intet antal sejre på Estádio Maracanã vil kunne skjule, at dette stadion begyndte som scene for en national ydmygelse".

 

Målmand fik ”livstid”

Personligt har nederlaget nok ramt Brasiliens målmand Moacir Barbosa Nascimento hårdest. Selvom han var uden skyld i Uruguays sejrsmål, blev han lagt for had.

Selv medlemmer af senere landshold lagde afstand til Barbosa, og da han i 1994 havde aftalt at rådgive målmand Claudio Taffarel inden en kvalifikationskamp mod Uruguay, forbød landstræner Mário Zagallo mødet.

Kort tid før sin død udtalte Barbosa at "i følge brasiliansk lovgivning er den længste straf, nogen kan idømmes, på 30 år. Min straf har varet i 50 år".

Spørgsmålet er, om et verdensmesterskab til Brasilien på Estádio Maracanã denne sommer kan gøre op med 64 års skuffelse.

 

 

Mere om VM i 1950:

Indien meldte afbud til VM i 1950 fordi FIFA ikke ville tillade, at det indiske landshold spillede med bare fødder.

I England troede folk, det var en trykfejl i avisen, at deres landshold havde tabt 1-0 til USA. Oddsene var 500:1 i Englands favør.

Tyskland var udelukket fra VM i 1950 på grund af anden verdenskrig.

I 1950 var Italien forsvarende mestre. I 1949 blev hele Grande Torinos klubhold, heriblandt flere landsholdsspillere, dræbt ved flyveulykken i Superga. 

I Storbritannien holdt man internt en kvalifikationsturnering hvor de to bedste hold skulle til VM. Skotland blev nummer to efter England, men meldte afbud, fordi de ikke blev britiske mestre.

I 1950 var der ingen finale, da turneringen blev afgjort ved et guld-gruppespil bestående af Brasilien, Uruguay, Spanien og Sverige. Den sidste gruppekamp var mellem Brasilien og Uruguay og er senere døbt finalen. Uruguay vandt gruppen med fem point.

Ademir fra Brasilien scorede ni turneringsmål og blev topscorer. 

Det første VM var tæt på at blive aflyst

Hjemmeholdet Uruguay vandt historiens første VM.

Af Nicolas Lund-Larsen og Jesper Sørensen

 

Allerede i 1930 kunne Danmark have deltaget i sit første fodbold-VM. Dette VM er det eneste, der ikke havde kvalifikationsspil, og nationer rundt om blev inviteret til at komme. Men Danmark sagde nej tak, fordi turneringen også var for professionelle spillere, og danskerne hyldede de ædle amatørprincipper.

Mange andre lande sagde også nej. Den store depression hærgede, og de europæiske spillere frygtede, at deres job ville være væk, når de kom hjem fra så lang en rejse. Det tog tre uger at sejle til Uruguay fra Europa, og to måneder før turneringen havde ingen af de europæiske hold tilmeldt sig.

 

Rejsen blev betalt

Så FIFA og regeringen i Uruguay måtte til lommerne og betale udgifterne, og således dukkede fire hold fra Europa op, nemlig Belgien, Frankrig, Rumænien og Jugoslavien med det samme skib, som undervejs samlede det brasilianske landshold op.

I Rumænien udtog Kong Carol selv spillerne til landsholdet og betalte for tabt arbejdsfortjeneste.

Det indikerer, at turneringen blev taget alvorligt af de deltagende nationer. Men lande som Italien, England og Tyskland glimrede ved deres fravær, og det var man så skuffede over i Uruguay, at landet ikke ville deltage i VM i Italien fire år senere. Det er eneste gang, et verdensmesterhold ikke har forsøgt at forsvare titlen.

 

Sydamerikansk dominans

Uruguay kunne godt have sikret sig titlen, hvis de store europæiske hold havde deltaget.

Det lille sydamerikanske land blev valgt til at huse turneringen i 1930, fordi landet var blevet olympiske mestre i 1924 og i 1928 og derfor var uofficielle verdensmestre. Hjemmeholdet var derfor blandt favoritterne til at vinde turneringen.

I alt var 13 hold tilmeldt turneringen, og de blev delt op i fire grupper. De fire gruppevindere gik videre til semifinalerne, som begge endte 6-1. I den ene vandt Argentina over USA, mens værtsnationen slog Jugoslavien i den anden. Dermed var man sikker på at få en sydamerikansk verdensmester, og sådan er det gået hver gang, VM er holdt i Amerika.

Finalen blev spillet i Montevideo 30. juli 1930 mellem Uruguay og Argentina og var en gentagelse af OL-guldkampen i Amsterdam i 1928.

 

National helligdag

Før kampen kunne gå i gang, var der uenighed om, hvilket hold der skulle levere kampbolden. FIFA’s formand Jules Remis skar igennem og bestemte, at Argentina skulle levere bolden til første halvleg, mens der blev spillet med Uruguays bold efter pausen.

Uruguay slog deres dominans fast ved at vinde finalen 4-2, efter at have været bagud 1-2 ved halvleg. 93.000 tilskuere overværede historiens første VM-finale, som står mejslet ind i den uruguayanske historie.

Triumfen blev sikret på det nybyggede stadion Centenario, som var et monument over, at Uruguay havde været selvstændig stat i 100 år.

I dag er Centenario museum og noget nær en national helligdom i et lille land med store VM-traditioner, og den 30. juli er helligdag i Uruguay. Hvis holdet også vinder VM-finalen den 13. juli 2014, får Uruguay formentlig endnu en helligdag.

 

I øvrigt:

Undervejs i turneringen scorede Bert Pantenaude fra USA VM’s første hattrick i 3-0 sejren over Paraguay.

I kampen mellem Argentina og Mexico i Gruppe A blev der dømt hele fem straffespark. De første tre blev brændt. Kampen blev dømt af Bolivias landstræner …

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 23:02

WOW -

...
03.04 | 21:42

Hej,

Super fin side! Jeg kan godt lide at i går ned i dybden på emnerne!
Hvis i vil kan i også se min side her: https://www.sporttema.dk

Mvh.
Christian

...
23.01 | 08:17

denne sidde er god

...
27.09 | 13:35

hej Du !
jeg er ikke så skrap til computer, så min søn prøver at hjælpe mig
Jeg bor i Hedehusene, du kan eventuelt ansøge mig på Facebook,så kan vi udveksle tlf

...
Du kan lide denne side