Økonomi

Venezuela får redningskrans fra Kina. USA bliver udfordret i sin ”baggård”, hvor der blandt andet skal være en gigantisk konkurrent til Panama-kanalen.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Kina er blevet en økonomisk magtfaktor i Latinamerika, og landet vil lægge mange flere penge i regionen fremover. I disse dage mødes statschefer fra 30 latinamerikanske og caribiske lande i Beijing med den kinesiske præsident Xi Jinping, som havde gyldne løfter til dem.

Xi Jinping lover at fordoble Kinas samhandel med Latinamerika til 250 milliarder dollars (1574 milliarder kroner) over de næste 10 år. Altså halvanden billion kroner.

Desuden lovede han ved konferencens åbning at øge de direkte investeringer markant, og det er ikke blevet ved snakken i Beijing.

Således har Kina og det økonomisk trængte Venezuela netop underskrevet en række aftaler om investeringer for 20 milliarder dollars i olieindustrien og en række økonomiske og sociale projekter.

Kina i USA’s baggård

Venezuelas økonomi er hårdt presset af social uro og faldende oliepriser. Så det er en særdeles velkommen opmuntring for Venezuela, hvis præsident Nicolas Maduro netop har erkendt, at landet er i recession.

Samtidig har den socialistiske præsident, som efterfulgte den afdøde Húgo Chávez, det sikkert fint med at få håndsrækningen fra det røde Kina fremfor det kapitalistiske USA. Som socialist vil det være et imagetab, hvis USA reddede landet fra bankerot.

Nogen stor overraskelse er det ikke. Latinamerika er traditionelt set betragtet som USA’s ”baggård”, men Kina breder sig, ligesom det store land har gjort i Afrika. Samlet set har Kina over de seneste 10 år ydet lån for 100 milliarder dollars til latinamerikanske lande.

Blandt andet er elværker, fragtjernbaner og nye veje blevet betalt af kineserne, og da Xi Jinping sidste år besøgte flere latinamerikanske lande, garanterede han store lån til byggeri og anlæggelse af veje. Der blev også oprettet en latinamerikanske-kinesisk samarbejdsfond.

En kritisk bog om Kinas investeringer i Ecuador forsøger at vise bagsiden af medaljen.

Mønt med bagside

Umiddelbart ligner det en win-win-situation. Det hastigt voksende Kina behøver olie og andre naturressourcer, som Latinamerika er rig på, og de latinamerikanske lande har brug for udenlandske investeringer for at kunne fortsætte den positive udvikling, hvor millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom.

Men alle medaljer har en bagside, og kritikerne peger på to problemer. Dels at de latinamerikanske lande risikerer at blive afhængige af Kinas investeringer. Dels at den sårbare natur kan lide overlast, når Kina kommer med store armbevægelser.

Kæmpe kanal gennem Nicaragua

Et tydeligt eksempel er planen om at anlægge en kanal tværs gennem Nicaragua. Et kæmpestort kinesisk selskab har fået den nicaraguanske kongres’ godkendelse til at anlægge og drive den nye vandvej gennem Nicaragua – fra Stillehavet til Atlanten.

Kæmpeprojektet anslås at koste 40 milliarder dollars, og efter planen skal arbejdet gå i gang i år, så den nye konkurrent til Panama-kanalen kan stå klar i 2026. Kanalen skal være 27 meter dyb og mindst 230 kilometer lang, cirka tre gange længere end Panama-kanalen, og dermed skal Nicaragua-kanalen kunne dobbelt så mange skibe, som Panama-kanalen kan efter sin udvidelse til sommer.

Byggeriet af Nicaragua-kanalen menes at give 40.000 nye job og en kolossal vækst til det fattige mellemamerikanske land. Kun Haiti er fattigere i denne del af verden.

Men miljøfolk advarer mod, at man lader kanalen gå gennem Latinamerikas næststørste sø, Nicaragua-søen, som giver drikkevand til millioner af mennesker. Også andre naturområder kan blive berørt, og en række medier har stillet spørgsmålstegn ved, om projektet reelt er finansieret, og om det nogensinde bliver til noget.

Men et flertal i kongressen stemte for projektet, som kan blive symbolet på Kina som en magtfaktor i Latinamerika. (090115)

Kreditorer kan ikke få penge til tiden, men regeringen afviser, at Argentina er havnet i en ny statsbankerot.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

For anden gang på 13 år har Argentina svært ved at betale sine regninger, og der tales om en ny statsbankerot. Forhandlinger med en gruppe kreditorer endte onsdag med, at parterne ikke kunne blive enige.

Tidsfristen for at betale et afdrag på 538 millioner dollars (tæt på tre milliarder danske kroner) udløb kort efter forhandlingerne. I juni fastslog den amerikanske højesteret, at pengene til kreditorerne skal falde, før de andre obligationer betales. Kreditorerne er amerikanske kapitalfonde, som har investeret i argentinske statsobligationer.

Men den dom anerkender Argentina ikke. Landets problem er, at hvis kapitalfondene får det fulde beløb, vil andre kreditorer også kræve deres tilgodehavender fuldt indfriet.

Ny bankerot?

Den argentinske økonomi er hårdt presset, så Argentina har tilbudt kreditorerne en mindre del af deres tilgodehavender, men kreditorerne forlanger at få det fulde beløb.

Striden har fået mange medier til at fortælle, at Argentina er tæt på en ny statsbankerot, blot 13 år efter den seneste. Nogle medier hævder endda, at Argentina reelt er gået bankerot. Men det afviste Argentinas økonomiminister Axel Kicillof onsdag på et pressemøde i New York.

- Det er en situation uden fortilfælde, og Argentina ønsker at betale. Argentina er indstillet på dialog, og vi forsøger at opnå en retfærdig, afbalanceret og lovlig løsning for alle vores kreditorer, sagde Axel Kicillof.

Økonomiministeren forsikrer, at Argentina ikke misligholder sin gæld og dermed heller ikke er statsbankerot. Han oplyser, at regeringen har deponeret de forfaldne betalinger i banken, så der dermed er tale om en selvvalgt betalingsstandsning.

Gribbe

Argentina var sidst ude i tovene i 2001. Dengang gik landet bankerot, og kapitalfondene opkøbte de ekstremt billige argentinske statsobligationer, hvilket gav Argentina en chance for at holde samfundet i gang.

Det blev efterfølgende aftalt at nedskrive obligationernes værdi med 70 procent, men den nedskrivning accepterer gruppen af kapitalfonde altså ikke.

Argentina kan godt indfri gruppens krav om en 100 procent tilbagebetaling, men det vil koste et større milliardbeløb, hvis landets andre kreditorer skal have penge på samme vilkår. Hvis ikke renterne betales til tiden, skal Argentina formentlig indfri for over 10 milliarder dollars i statsgæld, og de penge har landet ikke.  

Ifølge Axel Kicillof tilbyder Argentina nu at afdrage på en måde, der stadig vil give investorerne meget store fortjenester. Indtil videre er parterne ikke blevet enige, men økonomiministeren vil gerne forhandle videre, selv efter at have brugt ordet ”gribbe” om de krævende investorer.

Næppe så alvorligt som i 2001

Argentinas valuta, pesoen, er styrtdykket i værdi, og gælden er vokset landet over hovedet. Samtidig har store prisstigninger på dagligvarer været med til at udhule almindelige menneskers økonomi, så landets præsident Cristina Fernandez Kirchner og hendes regering har rigeligt at tænke over.

Hun kritiseres for at have opbygget en for stor offentlig sektor, mens landet havde økonomisk vækst, og så længe, man ikke får bugt med omfattende korruption, går staten glip af store skatteindtægter. Dermed kradser den økonomiske krise i Argentina, mens der generelt er grund til optimisme i Latinamerika.

Så krisen er alvorlig, men ifølge eksperter så det trods alt værre ud i 2001. Dengang vågnede borgerne pludselig op til, at deres private opsparing ikke var noget værd, og arbejdsløsheden steg til 25 procent.

Landet devaluerede dengang sin valuta kraftigt, fordi valutaen var låst i én til én til den amerikanske dollar, hvilket ikke var en holdbar kurs i forhold til landets reelle værdier. Den situation er man trods alt ikke i nu, så betalingsstandsningen vil ikke umiddelbart ramme de argentinske borgere på samme brutale måde som chokket i 2001.

Banker med redningskrans

Ifølge den argentinske avis Los Andes går der rygter om, at Argentinas private banker vil tilbyde at kaste en midlertidig redningskrans ud på det dybe vand.

De private bankers sammenslutning, Adeba, skulle have tilbudt at stille med 250 millioner dollars i depositum. Det vides ikke, om rygtet er sandt, og om beløbet i så fald er stort nok.   

Størstedelen af den colombianske sundhedspleje er privat, som i annoncen her, men de statslige investeringer øges kraftigt.

Af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén

Colombia har haft en kraftig vækst i sundhedsplejen i de senere år. Derfor er der penge at hente for danske virksomheder. Det oplyser Det danske eksportråd.

Til efteråret tager Danmarks handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) på officielt besøg i Colombia, og repræsentanter for en række danske virksomheder tager med.

Sidste år nåede den colombianske sundhedssektor en værdi på knap 24 milliarder kroner, og det ventes at stige til godt 35 millioner kroner i 2018. Den sunde vækst forklares primært med politisk stabilitet, større sikkerhed og stigende indkomster.

Bedre for patienterne

Den offentlige sektor står for 40 procent af markedet. Nu satser regeringen, med den nyvalgte præsident Juan Manuel Santos i spidsen, på øgede statslige investeringer, bedre patientrettigheder, sygesikringsreformer og støtte til kopimedicin.

Ministerbesøget er ikke det eneste tegn på en øget dansk interesse for Colombia og Latinamerika i almindelighed. Til august åbner Danmark en ny ambassade i Colombias hovedstad Bogotá.

Og tidligere på året bebudede eksportrådets magasin "Eksportfokus", at der ville komme adskillige officielle besøg i Latinamerika. Blandt andet har det været på tale, at Mogens Jensen også skal rejse til Peru, hvor økonomien er i kraftig vækst.

Flere officielle danske besøg i Latinamerika i år

Af Jesper Sørensen

Der er økonomisk vækst i Latinamerika, og derfor satser det danske eksportråd på en række fremstød i år. Det fremgår af magasinet ”Eksportfokus”.

Den 13. til 15. maj holdes Latinamerikas største svine- og fjerkræsmesse i den brasilianske by Florianoppolis. Her deltager alle grene af branchen, så der er fokus på alt fra kødet i køledisken til spildevand, emballage og foder med mere.

Det danske generalkonsulat i São Paulo hjælper gerne danske virksomheder med at arrangere møder før, under og efter messen. Og kan man ikke selv deltage i messen, tilbyder generalkonsulatet at gennemgå messen for relevante udstillere.

Biodiesel i Colombia

Der er også gang i den colombianske økonomi, som vurderes til at blive den tredjestærkeste i Latinamerika efter Brasilien og Mexico.

Eksportrådet mener blandt andet, at Colombia er et attraktivt marked for investorer med interesse for biobrændstof. Blandt andet skal produktionen af sukker og palmeoliediesel øges i Colombia.

Til august åbner Danmark en ambassade i hovedstaden Bogotá, og der er planer om at sende en officiel dansk erhvervsdelegation til Colombia i andet halvår af 2014.

Minister tager til Peru

Desuden er man ved at planlægge, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) skal besøge Peru sammen med en virksomhedsdelegation.

Peru er et af de latinamerikanske lande, som har den største vækst, og ifølge Eksportrådet er det også et af de lande på kontinentet, hvor det er lettest at åbne en virksomhed. Ministeren forventes at tage til Peru i efteråret.

Inden 2020 er økonomierne i de nye markeder samlet set større end økonomierne i de udviklede lande. Det forudsiger Danske Invest, som i denne artikel vurderer det latinamerikanske marked for www.dennyeverden.dk

Skift gæld, aldrende befolkning og krise i de vestlige lande ud med ungdom, stigende middelklasse og en meget lav gældsætning.

Det er i store træk forskellen mellem de etablerede vestlige økonomier og de såkaldt ”nye markeder” som Latinamerika. 

Sådan lyder vurderingen fra kapitalforvalteren Aberdeen Asset Management, der forvalter flere af investeringsforeningen Danske Invests aktieafdelinger med fokus på de nye markeder. 

Faste job og nye bankkonti 

Flere stærke, langsigtede faktorer vil fremme væksten i de nye markeder. Et eksempel er demografien, forklarer Nick Robinson, som er porteføljerådgiver på Aberdeens kontor i São Paulo i Brasilien.
”Flere mennesker træder ind i middelklassen, så de bliver rigere og er med til at sætte gang i det indenlandske forbrug. Folk får faste job og bliver i stand til at åbne bankkonti, hvilket gør det muligt for dem at tage lån for at øge deres forbrug”, siger han.

Dette er en fordel for mange sektorer, der er afhængige af indenlandsk forbrug som for eksempel finanssektoren og forbrugssektoren.

”Eftersom forbrugernes låntagning stadig er relativ lav i de nye markeder, er dette noget, der kan fortsætte i mange år fremover”, siger Nick Robinson. 
 

Varige forbrugsgoder

Netop det indenlandske forbrug lægger Nick Robinson og hans kolleger fra Aberdeen Asset Management stor vægt på i deres forvaltning af Danske Invests afdelinger.

Stigende middelklasser og udsigterne til positiv vækst fremover gør investeringer i selskaber med de varige forbrugsgoder med fokus på hjemmemarkedet interessante. 

 

Mange flere op i middelklassen 

Et eksempel er det brasilianske stormagasin Lojas Renner, der nyder godt af Brasiliens voksende middelklasse. Brasilien er det dominerende marked i Latinamerika, og 35 millioner flere brasilianere er kommet op i middelklassen i de seneste år.

”Det skaber større købekraft. Her står Lojas Renner i en ganske optimal position med sine 11 forskellige brands målrettet begge køn i forskellige aldersgrupper. Samtidig har de en rigtig god ledelse – efter vores overbevisning en af de bedste i Brasilien, og de makroøkonomiske udsigter er stabile”, siger Nick Robinson. 
 

Ikke uden risiko

Især i sektorerne langvarige forbrugsgoder, som Lojas Renner, og dagligvarer nyder man godt af det stigende indenlandske forbrug.  

I 2012 gav Danske Invest Latinamerika et afkast på 24,51 procent.

Investeringer i nye markeder er dog ikke uden risici præcis som ved alle aktieinvesteringer. Nye markeder bliver således også påvirket af eksempelvis den europæiske gældskrise og udviklingen i den generelle verdensøkonomi.  

Af Catalina Peña-Guillén & Jesper Sørensen

Brasilianerne køber flere danske varer end nogensinde før. Den vareeksport til Brasilien var i januar tæt på en milliard kroner, 971,7 millioner kroner, og det er ny rekord.

Det viser årets første opgørelse over eksporten af varer til Sydamerikas største land. Eksporten i januar var dobbelt så høj som i januar sidste år.

2012 var ellers også et godt år for salg af varer til Brasilien. Den danske eksport blev øget med godt 27 procent i forhold til 2011.

Brasilianske hospitaler

Dermed lader de danske virksomheder ikke til at være mærket af den ellers beherskede brasilianske vækst. Og ikke overraskende har handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) en ambition om at få forbedret de danske muligheder yderligere.

De fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) er en vigtig del af Danmarks erhvervsstrategi, og derfor besøger hun Brasilien fra den 21. til og med den 24. maj.

Blandt andet med fokus på brasilianske hospitaler, og hun vil åbne et seminar om danske sundhedsløsninger på det prominente hospital Israelita Albert Einstein i den store industriby São Paolo.

Søvndal til Mexico

Også udenrigsminister Villy Søvndal (SF) rejser snart til Latinamerika, ikke mindst for at fokusere på eksportmuligheder. Han besøger Mexico den 8. og 9. maj, hvor han ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet vil indlede et seminar om gennemskuelighed i offentlig administration.

Desuden mødes Søvndal blandt andet med Mexicos udenrigsminister José Antonio Meade Kuribreña.

Dansk eksport af medicin og andre produkter indenfor sundhedssektoren udgør nu mere end 40 procent af den samlede danske eksport til Brasilien, der sidste år var på 5,9 milliarder kroner.

Det skriver Ritzau i anledning af, at handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) er rejst til Brasilien for at stå i spidsen for et eksportfremstød, hvor hun skal besøge en sundhedsmesse i São Paulo. 10 danske virksomheder er med på messen, oplyser ministeriet.

- Eksporten af farmaceutiske produkter og sundhedsløsninger er ét af de områder, som for øjeblikket er i størst udvikling, når vi ser på den danske eksport til Brasilien og danske investeringer i Brasilien, siger ministeren om besøget. (js/ cp - maj 2013)